Arla-leverandører får 900 millioner kroner

Repræsentantskabet hos Arla besluttede onsdage aften at sige ja til bestyrelsens forslag til disponering af Arlas nettoresultat. Det betyder, at repræsentantskabets konsolideringspolitik følges. I alt udbetales 900 millioner kroner i efterbetaling og rente på indskudskapital. Efterbetalingen udbetales 7. marts.

Udbetalingen til den enkelte ejer afhænger af den efterbetalingsberettigede værdi. I år modtagere danske, tyske, svenske, belgiske og luxembourgske ejere efterbetaling. De britiske ejere får ikke efterbetaling før efter regnskabsåret 2014.

- Det er en stærk slutspurt oven på et år, hvor vi fik en væsentligt højere betaling for vores mælk end i 2012, siger Åke Hantoft, som understreger betydningen af Arlas efterbetaling:

- Vi Arla-bønder ved, at vi ikke kun må vurdere andelsselskabets formåen på den løbende mælkepris. I Arla har vi faste politikker for selskabets økonomi og mælkeprissætning. Både i opgangs- og nedgangstider ved vi, at når året er omme, får vi efterbetaling, siger Åke Hantoft.

Læs også