Den udskældte forsyningssikkerhedsafgift, populært kendt som brændeafgiften, er tilsyneladende på vej til at blive droppet helt.
En af de mest kontroversielle udløbere af energiforliget
fra 2012 – forsyningssikkerhedsafgiften – skal fundamentalt ændres. Det siger
skatteminister Morten Østergaard (R) til Børsen.
- Det går ikke at gennemføre det lovforslag, der blev
sendt i høring, for der kan vi jo se, at det ville give så mange problemer, at
der er nødt til at ske justeringer, siger han.
Børsen erfarer videre fra andre »centrale kilder med
kendskab til processen«, at det er en reel mulighed helt at droppe afgiften,
hvis man kan blive enige om en finansiering, der kan træde i stedet for de 2,8
milliarder ,som afgiften bidrager med.
Ifølge Børsens oplysninger er en sandsynlig model, at
afgiften i stedet betales over personskatterne. Enten i en kombination af
bundskat og personfradrag eller rent som højere bundskat.
Morten Østergaard ønsker dog over for Børsen ikke at
kommentere udsigten til helt at droppe afgiften.