En 15 hektar stor mark nordøst for Grindsted vil inden årets
udgang blive ændret til et af landets største solcelleanlæg. Det er firmaet
Levendeenergi Holding, der har forpagtet de 15 hektar af kvægproducent Davidsen
Landbrug I/S.
Det projekterede anlæg har en effekt på 4.000.000 kWh svarende
til ca. 1000 husstandes årlige forbrug, og planen er, at opbygningen af
anlægget med 18.000 paneler skal starte i slutningen af august og være færdigt
inden årsskiftet.
Området har tidligere været udlagt til vindmølle, men kritikken
fra naboerne har været stor, og nu arbejdes der på i stedet at hente energi via
solen.
- 90 procent af investeringen finansieres via lån, mens resten
skal finansieres af private – bl.a. naboer – i form af andele. Vi vækker
andelstanken igen. Vi vil sælge 1000 andele på hver 4000 kroner og forventer,
mange naboer er interesseret. De første ni år bliver der ikke udbetalt udbytte,
men anlægget har en levetid på i hvert fald 30 år, lyder det fra Jens-Erik
Thuesen fra Levendeenergi Holding forud for et informationsmøde i Grindsted onsdag
aften.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. oktober 2026
9 min · I går
Usikre kvælstoftal presser markplanerne, og partier åbner for udsættelse. Samtidig falder andelen af økologisk og velfærdsmærket svinekød hos Coop.
Effektivt Landbrugs Business-redaktion samler op på de vigtigste nyheder på det seneste og vender blikket mod den kommende tid, der ser ud til at byde på mere geopolitisk uro og et nøgleregnskab fra Danish Crown.