Naturstyrelsen er kommet på en stor opgave efter at have modtaget 5.500 høringssvar til vandplanerne
Den seks måneder lange offentlige høring om vandplanerne
sluttede lillejuleaftensdag.
Og der venter nu Naturstyrelsen en kæmpe opgave i at få
læst i alt 5.500 høringssvar.
Hos Naturstyrelsen forsikrer den konstituerede direktør,
Mads Leth-Petersen, at alle høringssvar bliver læst.
- Der er jo ikke mere hokus-pokus i det end, at vi sætter
os ned og læser dem alle sammen igennem, siger han.
Han forklarer, at i første omgang bliver de mange
høringssvar lagt i bunker i forhold til, hvad det er for nogle ting, som de
enkelte høringssvar vedrører.
Herefter begynder Styrelsen på at lave det
såkaldte høringsnotat, hvor de skal forholde sig til, hvad der er skrevet i de
enkelte høringssvar.
Læs mere i Effektivt Landbrug lørdag, hvor Mads
Leth-Petersen blandt andet svarer på, hvad der kan ske, hvis høringssvarene
påviser fejl i vandplanerne.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.