Dyrskue klar til netsalg
Sikrer man sig en netbillet, kan man slippe uden om billetkøen, når der om nogle måneder er dyrskue i Roskilde
Dermed lægger man sig igen i år i slipstrømmen på Roskilde Festival, der gennem efterhånden en del år har udbudt billetter til salg allerede i december.
Det betyder, at står man lige og mangler julegaven til en, som har alt, er muligheden for at købe billet til stede via dyrskuets hjemmeside.
- Vi synes naturligvis, det er oplagt at give en billet til Roskilde Dyrskue til en, man ved, vil kunne få en god og stor oplevelse af at se dyr, maskiner, udstillinger, shows, underholdning og ikke mindst en masse faglig viden, lyder det fra Helle Lyngfelt fra Dyrskuets sekretariat i Sorø.
- Billetpriserne er uændrede i forhold til sidste år, og har man sikret sig en netbillet, slipper man uden om billetkøen ved dyrskuet næste år, lyder det.