Torsdag er der vagtskifte i en række ministerier – blandt andet i Fødevareministeriet
Statsministeriet har torsdag morgen offentliggjort en
liste over de politikere, der indgår i den regeringsrokade, der skal rulles ud,
fordi justitsminister Morten Bødskov (S) og udenrigsminister Villy Søvndal (SF)
har været nødt til at træde ud af regeringen.
Ifølge Statsministeriet ser rokaden således ud:
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) udnævnes til
udenrigsminister.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Karen Hækkerup
(SF) udnævnes til justitsminister.
Medlem af Folketinget Jonas Dahl (SF) udnævnes til
skatteminister.
Medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen (S) udnævnes
til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Mette Frederiksen og Holger K. Nielsen indtræder som
medlemmer af regeringens koordinationsudvalg, idet Morten Bødskov og Pia Olsen
Dyhr samtidig udtræder.
Henrik Sass Larsen og Pia Olsen Dyhr indtræder som
medlemmer af regeringens økonomiudvalg, idet Mette Frederiksen og Holger K.
Nielsen samtidig udtræder.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterer de
nye ministre for Hendes Majestæt Dronningen på Amalienborg klokken 11.30.