Rapport: Få handler kan undervurdere landmænds tab ved sprøjteforbud

Miljøministeriets beregning af værditabet ved et nationalt sprøjteforbud hviler på et for svagt grundlag. Det mener Landbrug & Fødevarer på baggrund af en ny rapport fra Copenhagen Economics, som L&F selv har bestilt.

Rapporten gennemgår de metoder, der kan bruges til at opgøre økonomiske tab for landmænd, hvis der indføres sprøjteforbud i sårbare grundvandsdannende områder, SGO. Ifølge Copenhagen Economics er der især problemer med at bruge få faktiske handler med landbrugsejendomme som målestok for et indgreb, der potentielt kan omfatte et langt større areal.

Miljøministeriets reguleringsanalyse fra januar 2026 bygger ifølge pressemeddelelsen på 17 handler med landbrugsejendomme med sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder, BNBO. Copenhagen Economics vurderer, at datagrundlaget er for spinkelt, og at handlerne ikke er repræsentative for de arealer, der kan blive omfattet af SGO-regulering.

- Det er ikke muligt at opgøre tabet ved et nationalt sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar retvisende på baggrund af 17 handler. Copenhagen Economics peger på, at datagrundlaget er for svagt, fordi der både er for få observationer, og fordi handlerne ikke er repræsentative, siger Anders Panum Jensen, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer.

I rapporten fremhæves det, at BNBO samlet udgør cirka 20.000 hektar, hvoraf omkring 9.500 hektar er landbrugsjord. Til sammenligning ventes SGO at udgøre cirka 280.000 hektar, hvoraf godt 160.000 hektar er landbrugsjord. Dermed er SGO-arealet ifølge rapporten omkring 16 gange større end BNBO målt på landbrugsarealet.

Flere elementer i værditabet

Copenhagen Economics peger også på, at tabene ved et sprøjteforbud ikke alene handler om lavere jordværdi på de berørte hektar. Rapporten opdeler tabene i direkte tab, afledte tab og bredere markedsmæssige effekter.

De direkte tab kan blandt andet komme fra lavere udbytter, ændret afgrødevalg, lavere kvalitet, højere driftsomkostninger og tab af strategisk fleksibilitet. De afledte tab kan opstå, hvis bedriften som helhed bliver mindre effektiv, hvis marker bliver opdelt uhensigtsmæssigt, eller hvis maskiner og anlæg mister værdi.

- Faktiske handler kan i princippet opfange tabet i jordværdi, men i praksis er det nuværende datagrundlag for svagt. Desuden kræver det under alle omstændigheder en individuel vurdering at fastslå, om der er afledte tab, f.eks. fordi nogle marker kun delvist omfattes af et sprøjteforbud, siger Henrik Ballebye Okholm, der er managing partner i Copenhagen Economics.

Rapporten gennemgår fire metoder til at opgøre erstatning: indtjeningstab, faktiske handler, forpagtningsværdi og taksation. Copenhagen Economics vurderer, at de tre første metoder hver især har begrænsninger, fordi de ikke indfanger alle tabstyper.

Taksation fremhæves som den eneste metode, der både kan tage højde for jordens før- og efterværdi og for de ulemper, der ikke nødvendigvis kan aflæses direkte i en handelspris. Det gælder eksempelvis tab på maskiner og anlæg eller driftsmæssige ulemper ved en fragmenteret markstruktur.

L&F peger på taksation

Ifølge rapporten er de handler, der indgår i NIRAS’ baggrundsrapport for Miljøministeriet, mindre og mindre landbrugsrettede end markedet som helhed. Copenhagen Economics sammenligner blandt andet 16 handler i NIRAS’ rapport med 2.048 tinglyste handler fra 2025.

I NIRAS-materialet er gennemsnitsstørrelsen 25 hektar mod 46 hektar i de tinglyste handler, mens andelen af private handler til fortsat landbrug er 56 procent mod 82 procent i det brede marked.

Rapporten peger desuden på, at relativt mange af handlerne ligger i bynære områder omkring Aarhus og København. Her kan værdien af jorden i højere grad være påvirket af andre forhold end traditionel landbrugsdrift, eksempelvis hestehold, fritidsformål eller bosætning.

Et sprøjteforbud vil derfor ifølge Copenhagen Economics typisk slå mindre igennem i prisen end på jord, hvor værdien primært er knyttet til landbrugsproduktion.

Store forskelle i vurderingen af værditab

Landbrug & Fødevarer mener på den baggrund, at taksation bør spille en central rolle i det videre arbejde med erstatning.

- Copenhagen Economics’ rapport konkluderer, at taksation er den eneste metode, der inddrager de nødvendige individuelle vurderinger af den enkelte ejendom, herunder hvilke ulemper der reelt skal kompenseres for. Det bør afspejle sig i det videre arbejde med at sikre lodsejerne en fair erstatning for deres tab ved et nationalt sprøjteforbud, siger Anders Panum Jensen.

Rapporten nævner også, at tidligere estimater for værditab ved sprøjteforbud i BNBO spænder vidt. Afhængigt af metode peger vurderingerne ifølge Copenhagen Economics på tab fra 24.000 til 110.000 kroner pr. hektar, mens Miljøministeriets analyse ifølge rapporten når frem til et jordværditab på 44.000 kroner pr. hektar.

Copenhagen Economics konkluderer, at markedsdata fra faktiske handler kan være et nyttigt supplement, især på længere sigt. Men med det nuværende datagrundlag kan metoden ifølge rapporten ikke stå alene som grundlag for erstatningsudmålingen ved et sprøjteforbud i SGO.