I Økologiske Landsforening vækker det begejstring, vejen måske er banet for kinesisk anerkendelse af dansk øko-kontrol
Fødevareminister Karen Hækkerup (S) har i forbindelse med
et danske eksportfremstød i Kina besøgt Beijing, hvor man blandt andet har
diskuteret betingelser for, at dansk økologiskkontrol kan blive godkendt i
Kina.
Og udsigten til, at ministerens besøg i Kina kan have banet
vej for en kinesisk anerkendelse af dansk økologikontrol vækker glæde i
Økologisk Landsforening. Her konstaterer man, at en sådan aftale vil give
danske øko-virksomheder markant bedre muligheder for at eksporterer varer til
Kina.
- Det vil være et stort gennembrud, hvis det lykkes at
lave en aftale med de kinesiske myndigheder om godkendelse af dansk
økologikontrol. Det vil åbne døren for en række øko-virksomheder, der længe har
haft interesse for eksport til Kina, men for hvem det har været for
omkostningsfuldt og ressourcekrævende en opgave indtil nu, siger export manager
i Økologisk Landsforening Helene Birk i en pressemeddelelse.
Ifølge foreningen er der stigende efterspørgsel efter
økologiske varer hos især den kinesiske middelklasse.