Claas’ nye Xerion generation holder fast i konceptet. Men nu er det Merzedes Benz-motorer, der leverer hestekræfterne
På Agritechnica 2013 debuterer en ny generation af Xerion
traktorer. Modellerne hedder 4000, 4500
og 5000 med hestekræfter fra 435 og op til 530.
Traktorerne har fået nyt look og mere komfort. Men Claas
holder fast ved Trac-konceptet med fire lige store hjul, to styrbare aksler,
trinløs transmission, 50/50 vægtfordeling samt mulighed for vendbar kabine.
Merzedes-Benz motorer
Som en vigtig nyhed er det nu 6-cylindrede motorer fra Mercedes-Benz,
som leverer kræfterne til traktorerne.
I forbindelse med skiftet til Mercedes Benz-motorer er det
markante udstødningsrør, som tidligere var ført op ved fronten er nu fjernet og
i stedet placeret i højre side under kabinen – væk fra førerens synsvinkel.
Motorerne opfylder emissionskravene Tier 4 final ved hjælp
af SCR-teknologi.
Claas fremhæver, at motorerne opnår det maksimale
drejningsmoment allerede ved 1.300 omdrejninger pr. minut samtidigt med, at de
har et stabilt drejningsmoment i et bredt område.
Trinløs transmission
Der er mulighed for at få Xerion med to forskellige
trinløse ZF-transmissioner, nemlig Eccom 4,5 og Eccom 5,0.
Eccom 4,5 giver blandt andet mulighed for kørsel i begge
retninger med op til 50 km/t.
Eccom 5.0 transmissionen er billigere og er 700 kilo lettere.
Her er bakhastigheden begrænset til 30 km/t. Har man ikke behov for vendbar
kabine, så vil denne være et oplagt valg, oplyser Claas.
Hall 13, Stand B05