Direktør: Ny økonomiafdeling er på vej
Agri Nord har fået mange ansøgninger til stillinger i økonomiafdelingen, lyder det fra direktør Erik
Økonomiafdelingen hos Agri Nord i Aars blev ramt af en regulær åreladning, da 32 mand kollektivt sagde deres job op i den forgangne måned og skiftede til konkurrenten LandboNord.
Men afdelingen i Aars vil være genetableret ved årsskiftet med friske, stærke kræfter, lyder det fra Agri Nords direktør, Erik Lydiksen i et nyhedsbrev, foreningen udsendte fredag.
- Der bliver lige nu arbejdet på at finde de bedste kandidater blandt de mange ansøgninger, vi har fået til stillinger i økonomiafdelingen. Afdelingen i Aars vil være fuldt reetableret til årsskiftet, fastslår Erik Lydiksen i nyhedsbrevet.
Han understreger samtidig, at der fortsat er 25 ansatte i fagafdelingerne på kontoret i Aars.
- Det gælder både planteavl, kvæg, miljø, HR & Rekruttering og Løn. Derudover er der løbende 5-10 medarbejdere i økonomiafdelingen. Medarbejdere der normalt sidder på kontorerne i Hobro og Aalborg, forklarer han.