Tyske Fendt har øget produktionen i sin nye fabrik og her forud for Agritechnica sigtes derfortsat højt med nyheder på traktorfronten.
En ny traktorfabrik, et nyt besøgscenter, opdateringer i Vario 800 og 900 serien og en ny vicepresident, var blandt de nyheder, der i denne uge blev præsenteret af den Agco-ejede tyske traktor-producent Fendt.Med en maksimal produktionskapacitet på op til 120 traktorer pr. dag er Fendts nye traktorfabrik i Marktoberdorf nær München klar til vækst. I
dag produceres i to-holdskift omkring 90 traktorer i døgnet og den nye fabrik, der blev taget i brug for et år siden er således klar til det populære traktormærkes vækstambitio-ner, der med nybygningen af samlefabrikken forventer at ramme 18.000 solgte traktorer i 2013.
I tilknytning til de store ændringer i Marktoberdorf indviedes et nyt og udvidet besøgscenter, Fendt Forum, hvor gæster kan føres ind i Fendts verden gennem interaktive monitorer, informationer på 20 forskellige sprog og såmænd også et tilbageblik på Fendts glorværdige historie som traktorproducent.
Sparer på brændstoffetDet var dog ikke blot flagskibene, en opdateret 800- og 900-serie Fendt Vario, der i denne uge kunne afsløres som markante nyheder til den kommende Agritechnica i Hannover om en måneds tid. De nye versioner af de to modelserier søger ved hjælp at et nyt dobbelt turboladersystem at minimere brændstof-forbruget yderligere samtidigt med opfyldelsen af de seneste emissionskrav til traktorer i Vesteuropa.
Efterbehandlingen af emis-sionsgasserne ved hjælp af SCR er yderligere raffineret og kombineret med et såkaldt passivt partikelfilter (DPF), hvilket både sparer forbruget af addBlue og reducerer parti-kelmængden med 90 procent. Fendt Vario 800 og 900 serie byder desuden på flere nyheder, såsom forbedringer i kabinen, automatisk dæktryksregulering VarioGrip og hydraulikpumpe tilpasset effektbehovet.
Ny i ledelsen
I forbindelse med pressearrangementet i Marktoberdorf blev Agcos nye seniorvicepre-sident, Rob Smith, desuden præsenteret. Rob Smith bliver, med udgangspunkt fra selskabets domicil i Neuhausen i Schweiz, ansvarlig for udvikling af markederne i Europa. Agcos nye seniorvicepresident er uddan-net i såvel USA som i Tyskland og taler begge sprog flydende.