Det er tid til at søge de minimis-støtte til randzoner

Udbetalingen af de minimis-støtte vil begynde i december, men de fleste landmænd må vente til de første måneder af 2014, oplyser styrelse

På mandag åbner NaturErhvervstyrelsen ansøgningsrunden for landmænd, som ønsker at søge om de minimis-støtte.

Man søger ved at udfylde et skema og indsende det i Tast selv-service. Ansøgningsfristen er den 22. oktober.

NaturErhvervstyrelsen kan genbruge flere af de oplysninger, ansøgerne allerede har indberettet i Fællesskema 2013, men EU-krav betyder, at man skal udfylde det nye skema for at søge støtte. Ansøgerne skal blandt andet oplyse om støtte modtaget under andre de minimis-ordninger, om bedriftens regnskabsår og om bedriften er kriseramt. Ansøgere behøver dog ikke at indlæse markplan og markkort igen.

Fra på mandag kan du finde en vejledning til støtteordningen og skemaet på forsiden af www.naturerhverv.dk under punktet »Randzoner«.

Udbetalingen af de minimis-støtte vil begynde midt i december 2013, men de fleste landmænd vil få støtten udbetalt i løbet af de første måneder af 2014, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

 

Læs også