Et kig på øko-drift på et konventionelt biogasanlæg

Biogasanlægget i Foulum har fået økologiautorisation. Det betyder, at man nu kan afgasse biogasser og levere gødning til øko-landmænd

Det er en udfordring at skaffe økologisk biomasse nok til at køre en separat økologisk linje på et konventionelt biogasanlæg eller til et helt økologisk biogasanlæg, men en gruppe økologiske landmænd i området mellem Randers og Viborg har nu fundet en løsning sammen med biogasanlægget ved Forsøgscenter Foulum.

De har nemlig fået biogasanlægget i Foulum autoriseret til økologisk produktion og har fået godkendt, at den økologiske biomasse afgasses i en særlig periode, hvorfra den afgassede gødning kan bruges på økologiske bedrifter. Det oplyser LMO.

Og nu kan interesserede se anlægget i økologisk drift, idet Videncentret for Landbrug, Økologi og LMO arrangerer for Sammenslutningen til fremme af økologisk Biogas et besøg på Foulum Biogasanlæg.

Arrangementet finder sted torsdag den 3. oktober fra klokken 12.30, og adressen er Burrehøjvej 43, 8830 Tjele.

Det er gratis at være med, men det er nødvendigt på forhånd at tilmelde sig hos Videncentret for Landbrug, Økologi, hvor man også kan få mere at vide om arrangementet.

Læs også