Øko-ugen nærmer sig
Den Økologiske Uge går i gang i den kommende weekend med økologisk fødevaremarked på Frederiksberg Runddel
I den kommende weekend lyder startskuddet til Den Økologiske Uge, når der bliver holdt økologisk fødevaremarked på Frederiksberg Runddel i København.
Der er fri adgang til arrangementet, hvor deltagerne kan møde økologiske ildsjæle, smage og købe økologiske fødevarer og deltage i økologiske madlavningsworkshops. Det oplyser Økologisk Landforening.
- Vi fejrer den brede folkelige opbakning til økologi, der har gjort, at vi danskere har verdens højeste øko-andel i vores mad, og at dansk økologi også er anerkendt internationalt, siger formand for Økologisk Landsforening Per Kølster i en pressemeddelelse,
Han holder lørdag åbningstale på markedspladsen foran madskoleteltet – og skyder dermed officielt Den Økologisk Uge – hvor der er arrangementer over store dele af landet – i gang.