Mange piger drømmer tilsyneladende om at blive landmænd.
I hvert fald er der på nogle landbrugsskoler elevhold med
flere piger end drenge. Det skriver P4 Trekanten.
På Grindsted Landbrugsskole har man eksempelvis et hold agrarøkonomer,
hvor der er flest piger på holdet.
- Der, hvor vi ser stor interesse fra pigerne er i
forbindelse med pasning af husdyr, og der er de mindst lige så gode som
drengene, siger forstander ved Grindsted Landbrugsskole Poul Østergaard til P4
Trekanten.
Ifølge forstanderen er landbruget efterhånden så
automatiseret, at de fleste tunge ting er forsvundet.
- Det skal i hvert fald ikke holde dem tilbage, lyder det
fra Poul Østergaard.