Der er et kæmpe potentiale for juletræer, men det trues af alt for lidt udplantning. Det vurderer man hos Green Team Group
Der er godt gang i den internationale juletræsbranche.
Det går faktisk så godt, at alarmklokkerne nu ringer hos producent
og leverandør af juletræsplanter, juletræer og pyntegrønt Green Team Group.
Ifølge virksomheden bliver der nemlig slet ikke plantet nok træer.
- Vi
er stærkt bekymrede over den manglende vækst i nyplantningen i år. Som
markedsleder med aktiviteter i hele Europa følger vi udviklingen tæt, og
billedet er meget klart og entydigt: Der plantes alt for få træer til at følge
markedsvæksten bare i de kommende år, siger administrerende direktør i Green
Team Group Peder Østbjerg i en pressemeddelelse.
-
Alene i Danmark har vi de seneste år set et fald i produktionsarealet og vi
risikerer dermed at miste positionen som førende eksportland i det fremtidige
marked hvor Østeuropa er i kraftig vækst og forbrugerne i Vesteuropa fravælger
plasttræet til fordel for naturtræer, tilføjer han.
Peder Østbjerg
peger på, at Green Team Group solgte over 1,8 millioner juletræer sidste år - og
kunne have solgt op i mod en kvart million mere, hvis koncernen havde kunnet
skaffe træerne.
-
Derfor opfordrer vi nu alle professionelle juletræsproducenter og landmænd om
at se rationelt på markedsfakta og de store muligheder, der tegner sig de
kommende år.
Ifølge
Green Team Group er der for landmænd, der ønsker at dyrke juletræer, særdeles gode
indtjeningsmuligheder med årlige afkast
ved juletræsproduktion på 15.000-30.000 kroner pr. hektar før skat.