- De første 350 hektar bevoksning var groet godt til, så vi måtte i gang med at vælte træer og krat med to traktorer og en kraftig kæde.

- Herefter blev marken harvet med en 32” tallerkenharve. Efter dette blev der spredt kalk, som ligeledes blev harvet ned med 32” tallerkenharve. Efter hver harvning skal der samles rødder med håndkraft. Det er meget hårdt arbejde når temperaturen er 35 C i skyggen. Og der er jo ikke skygge, når alle træer og buske er væltet.

Det er projektleder Bruno Østergaard, som er i gang med at fortælle om den første hårde tid i det indre Brasilien, efter at den danskejede farm Agrobrazil a/s kom i gang med det praktiske arbejde.

Effektivt Landbrug var sidste år med i det indre Brasilien, da de danske folk bag  AgroBrazil a/s skriv kontrakt på købet af godt 1.500 ha skov og krat i den centrale delstat Tocantins.

Nu er det første år gået med hårdt arbejde og projektleder Bruno Østergaard gør status.

Lovpligtig brak og bræmmer

 - Efter overtagelse af den træbevoksede jord fik vi ret hurtig tilladelse til at rydde og dyrke et mindre areal på cirka 350 hektar, som havde været brugt til afgræsning af kvæg. Samtidig gik vi i gang med at søge tilladelse til at rydde den resterende del af ejendommen.

I staten Tocantins kan man ikke få lov til at opdyrke mere end 65 % af ejendommens areal. Den resterende del kaldes legal reserve. Herudover er der regler for bræmmer på 30 meter til vandløb, søer m.m., som kaldes permanent reserve.

- På vores ejendom er fem procent af jorden permanent reserve, fortæller Bruno Østergaard.

Efter rydningen og de to harvninger med 32” harve blev jorden harvet med en 28” harve og til sidst med en 20” såbedsharve.

- Herefter gik vi i gang med at så sojabønner. Vi havde købt en såmaskine med 11 rækker, der samtidig placer gødning lige ved siden af såsæden.

- Når man arbejder med jord, der ikke har været dyrket før, kan man ikke regne med at sojaen kan få fat i knoldbakterier. De findes simpelthen ikke i denne jord. Derfor er man nødt til enten at bejse bakterien på såsæden sammen med øvrige bejsemidler eller sprøjte levende bakterier direkte ned i så rækken.

- Der er meget delte meninger om denne sidste metode, siger Bruno Østergaard. Vi lyttede til alle og endte med at bruge begge metoder. Det viste sig senere, at sprøjte metoden er langt mere effektiv.

- Det fik vi klart syn for, da vores sprøjtetank gik i stykker. Nogle uger senere var de bønner, der var sået uden de levende bakterier meget lysegrønne, mens de andre var helt mørkegrønne. Senere var det som om forskellen blev mindre, men nu tæt på høst kan vi se, at det område, der ikke fik levende bakterier visner før resten af marken.

35 grader og meget regn

- Vi endte med at så 208 hektar med soja, 91 hektar med ris og 44 hektar med sorgum.

- Vi valgte at så tørlands ris i områder, hvor der var mange rødder. Ris har aks i toppen af planten, hvorimod sojabønner sætter bønnerne på hele stænglen - også sæt på jorden. Når der er mange rødder, kan man hæve skærebordet, når der høstes ris og sorgum, fortæller Bruno Østergaard.

Markerne ser godt ud. Men klimaet her giver nogle store udfordringer. Når man hver dag har 30 – 35 grader celcius og der samtidig kommer rigtig meget regn.

- Siden regntiden begyndte midt i oktober har vi fået godt 1.600 mm. Under disse betingelser sker ting hurtigt, planterne vokser hurtigt og det gør skadedyr - som larver og biller - også. Det hele kan forværres af korte tørkeperioder på én eller to uger. Når det er tørt virker en del af sprøjtemidlerne ikke. Det har vi også prøvet og det har vi lært en del af.

- Vi regner med at gå i gang med at høste om et par uger. Den første mark er allerede ret gul, og når alle blade er visnet og stænglerne tørre er det høsttid for sojabønner. Vi har solgt en del af den kommende høst for at sikre prisen. I år lejer vi os til mejetærsker.

Klar til at rydde resten af arealet

Der er opnået licens til at rydde den resterende del af ejendommens vilde bevoksning. Bruno Østergaard har indgået en kontrakt med et selskab, der vælter skov og krat – som lokalt betegnes cerradoen - med kæde og skubber det sammen i rækker.

- Vi har indgået kontrakt med et andet firma, der samler rødder og en kontrakt med et tredje firma, der fjerner træet og betaler den afgift, der er på hver rummeter træ.

Firmaet, der rydder, er kommet langt med at vælte cerradoen. Cirka 350 hektar er væltet og en stor del af dette er skubbet sammen. Ifølge kontrakten skal hele arbejdet være afsluttet indenfor 90 dage.

- Vi er begyndt at harve mellem det sammenskubbede og i denne uge starter rodsamlingen.

- Derefter skal vi i gang med at sprede kalk og harve igen. Til den kommende vækst sæson, som er oktober til maj, skal vi høste to gange på de 350 hektar, vi har dyrket i denne vækst sæson. Derudover skal vi høste én gang på de 550 hektar, som vi nu er i gang med at rydde.

Mere jord kan købes

I farmens legale reserve – altså den tvungne brak på 35 procent af det totale areal - er der en del jord, der udmærket kan dyrkes.

- Efter en nylig ændring af miljøloven, er det nu muligt at købe dårlig jord i en anden del af Tocantins og flytte vores legale reserve derhen, fortæller Bruno Østergaard videre. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis vi flytter hele den legale reserve på én gang.

Der er områder i Tocantins, hvor jorden er meget sandet og hvor det samtidig ikke regner ret meget. Jordpriserne her er meget lave og selvom priserne er steget, vil det stadig være en stor fordel for os at udnytte en større den af vores nuværende ejendom.

- Vi er også gået i gang med at forhandle med en nabo om køb af yderligere 375 hektar. På længere sigt er der andre naboer som også er interesserede i at sælge jord, slutter Bruno Østergaard fra Brasilien.