Lysere tider for markvildtet
Et netværk af lokale markvildtslav er ved at tage form på Sjælland og Lolland-Falster
Hvorfor ikke løfte såmaskinen fri af jorden nogle få meter et par gange pr. hektar? Herved kan der nemlig skabes lysåbninger inde i markerne, hvor især lærken kan etablere gode ynglesteder uden for rovfuglenes synsvidde. Og også fasaner og agerhøns vil nyde godt af sådanne lysåbninger.
Efter nogle årtier, hvor det intensive landbrug har gjort livet svært for trængte markvildtsarter som eksempelvis hare og agerhøne, går markvildtet måske lysere tider i møde.
Det er i hvert fald en kendsgerning, at et netværk af markvildtslav, der har til formål at skabe lokal interesse og herved sikre bedre levevilkår for markvildtet, stille og roligt begynder at tage form, blandt andet på Sjælland og Lolland-Falster.
I fuld gang
I Vordingborg Kommunes nordvestlige del er landmand Peter Christensen og fritidslandmand Frank Lilholm Pedersen, begge Svinø, samt Gunnar Larsen, Klarskov, i fuld gang med at etablere et markvildtslav.
- Rigtig mange mennesker sætter jo stor pris på et rigt dyreliv i det åbne land. Så hvorfor ikke gøre noget, så blandt andet lærken, der er i tilbagegang, kan få det bare lidt nemmere, siger Peter Christensen.
Du kan læse mere om de lokale markvildtlav i tirsdagens udgave af LandbrugØst.



































