Hedegaard Foods nærmer sig milliarden

Levnedsmiddelvirksomheden Hedegaard Foods omsætning steg med 10 procent til 933 millioner kroner i 2012. Det er rekord.

Det går godt hos danske Hedegaard Foods, der årligt håndterer mere end 1 milliard æg i Danmark og Sverige. Koncernen har på fire år tredoblet sin omsætning og er i dag Nordens største inden for friske skalæg og en række kogte og pasteu¬riserede ægprodukter.

Koncernens nettomsætning steg i 2012 til 933 millioner kroner mod 848 millioner kroner i 2011 svarende til en fremgang på godt 10 procent. Resulta¬tet før skat blev på 28,0 millioner kroner mod 27,4 mil¬lioner kroner året før. Både omsætning og resultat er det højeste nogensinde, og det sker på et tidspunkt, hvor dækningsbidraget er faldet fra 26,2 til 24,8 qua et særdeles konkurrencepræget marked.

- I 2012 har vi dels haft fokus på organisk vækst og dels på opnåel¬se af synergier fra opkøbet af Sveriges største ægpakkeri Svenska Lantägg i april 2011. Vi er særdeles godt tilfredse med, at vi har kunnet vækste organisk samtidig med, at vi har implementeret de nye svenske aktiviteter. Det er den væsentligste årsag til det gode resultat, forklarer administrerende direktør Ivan Noes Jørgensen i en pressemeddelelse.

Den organiske vækst i Sverige blev på 5 procent, mens den for Danmarks vedkommende blev på 9 procent.

- Vores markedsandel i Danmark voksede i 2012 til cirka 50 procent, mens den i Sverige er cirka 25 procent. Det skyldes blandt andet, at vi med succes har lanceret flere nye produkter, siger Ivan Noes Jørgensen.

 

Hoved- og nøgletal

(1.000 kr.)                              2012          2011          2010          2009

Nettoomsætning                933.164      847.869      387.370      337.671

Årets resultat før skat        27.988       27.381       18.852       16.149

Antal medarbejdere            194            189            77              71

Læs også