Gjerskov: - Anbefalinger skal bringe landbruget på ret køl

Fødevareminister Mette Gjerskov ser frem til, at Natur- og Landbrugskommissionen kommer med sine endelige anbefalinger til marts

Onsdag kom Natur- og Landbrugskommissionen med sin statusrapport, og i en kommentar hilser fødevareminister Mette Gjerskov (S) rapporten velkommen – og glæder sig samtidig til at se kommissionens endelige anbefalinger til marts.

Hun forklarer, at anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen skal bruges i næste fase af vandplanerne og til – som hun siger – at bringe landbruget på ret køl igen.

- Jeg hæfter mig ved, at Natur- og Landbrugskommissionen peger på, at dansk landbrugs største udfordringer er høj gæld og en svag udvikling i produktiviteten. Og samtidig også ved, at kommissionen slår fast, at der er taget væsentlige skridt for at forbedre vandmiljøet og naturtilstanden, men at der også her fortsat er markante udfordringer – særligt i forhold til kvælstof, lyder det blandt andet fra Mette Gjerskov.

Læs også