Stor interesse for hesteshow i Hjørring

Hesteshowet på Hjørring Dyrskue sidste fredag, var en kæmpe succes.

Rundt omkring den store ring var folk tæt pakket for at se fredag aftens store hesteshow. Også tribunerne var tæt besæt i et helt perfekt vejr for et sådan arrangement.

De mange flag i flagstængerne hang totalt stille, og regnen var få timer forinden drevet fra Hjørring.

Showet startede med en åbningsparade, herefter fulgte en springopvisning af berider Kristian Skovrider.

Senere kom hans kone på banen og lavede en Westernopvisning på en helt ung hest.

Bjarne Nielsen viste dressurtræning, hvor Thomas D. Larsen var rytter på en lånt hest, som senere skulle til et stort dressurshow med sin vante rytter.

Et festligt indslag kom fra Knabstrupperforeningen, hvor rytterne var klædt ud som Pippi og hr. Nilsson og red rundt i ringen til titelmelodien fra Pippi Langstrømpe.

 

Læs også