John Deere fest

Maskin Center Sjælland inviterer til John Deere-fest i Gørlev

I denne weekend afholder Maskin Center Sjælland, åbent hus i afdelingen i Næstved.

Men allerede på mandag får man en chance til, hvis man ikke nåede at opleve John Deeres store demo-truck eller de nyeste produkter — heriblandt de nye R6- og R7-serie traktorer.

- Vi vil rigtig gerne ud og møde vores kunder, og derfor har vi valgt at forlænge vores åbent hus-dage og bruge en eftermiddag med hele setuppet i den nordlige del af regionen, udtaler indehaver og direktør, Hans Erik Karlshøj.

Arrangementet, der bliver en rigtig John Deere-fest, afvikles mandag den 14. maj fra klokken 13.00 til 16.00.

Her vil John Deeres store demo-truck, der kan gøre dig klogere på GPS-baseret mark¬drift, blive opstillet, ligesom man vil kunne prøvesidde helt nye John Deere-produkter.

Samtidig bliver der rig mulighed for at møde de nye nøglepersoner, der fremover vil håndtere det salgs- og servicemæssige omkring John Deere landbrugsmaskiner på Sjælland.

- Vi har så småt fået brikkerne i vores nye organisationsstruktur til at falde på plads. Derfor giver denne dag også mulighed for at få sig en sludder med personalet fra vores afdelinger i Næstved, Karise og Holbæk, fortæller Hans Erik Karlshøj.

Læs også