Stadig John Deere hos Anker Bjerre

Anker Bjerre A/S og Lemvig Maskinforretning fortsætter med at sælge og servicere John Deere, selvom de ikke længere er autoriseret forhandlere.

Anker Bjerre A/S og Lemvig Maskinforretning fortsætter med at sælge og servicere John Deere. Nu ikke længere som autoriseret John Deere forhandler, men med egen import.

- Vi har arbejdet med John Deere i mange år, og har derved opnået stor erfaring og know-how, inden for både salg og service. Vi vil udnytte den erfaring, siger direktør Anders Frandsen fra Anker Bjerre. Han lægger vægt på, at forretningen kan skaffe alle traktorer, maskiner og reservedele som hidtil. Nu gennem flere forskellige kontakter.

- Vi fortsætter også med samme høje serviceniveau på reparationer og opretholder den samme hurtige reservedelslevering, tilføjer han.

I fremtiden vil forretningerne i Holstebro og Lemvig også lægge større vægt på salg af tilbehør samt forhandlingerne af landbrugsmaskiner fra blandt andre Kverneland, Samson, Amazone og Schäffer ligesom de arbejder med nye forhandlinger, som vil give forretningen et mere komplet program til have og park, entreprenører, kommuner, skov, landbrug og maskinstationer.

Anker Bjerre A/S holder Åbent Hus den 2. og 3. marts på Elkjærvej i Mejrup ved Holstebro.

Læs også