Landmænd, der sammen med deres finansielle rådgivere har accepteret lån og finansielle transaktioner, der ikke har kunnet forrente sig via landbrugsdriften, fortjener ikke at få lov til at starte igen på en frisk med eftergivet gæld.

Det mener Salling-landmanden Søren Wibholm Just. Han understreger, at landmændene har været part i forkerte beslutninger, som har bragt dem i håbløs gæld, samtidig med, at de har presset priserne på jord voldsomt op.

- De dygtige landmænd, som har kunnet regne, og som ikke har eksponeret sig for håbløs gæld, og som har sagt nej tak til jord til 250.000 kroner eller mere, skal man ikke håne ved at lade den fallerede gruppe få gældssanering og komme til roret igen, siger Søren Wibholm Just.

Han understreger, at det er den fornuftige gruppe - som han kalder dem - der er den største i dansk landbrug, og den, der nu skal have mulighed for at konsolidere sig og vækste.

Samtidig kommer han med en opfordring:

- Lad unge landmænd komme til. De, der har uddannelsen og deres bedste alder, skal have en chance for at komme til. Bankerne og kreditforeningerne må tage deres berettigede tab, og skal med respektfuldt samfundssind lade de unge landmænd komme til roret. Gennemsnitsalderen i dansk landbrug er allerede faretruende høj, og det er ikke en generation af 60-årige, der skal bære dansk landbrug fremad.

Nye muligheder
De landmænd, der er kørt i det dybe gældshul, skal dog have en mulighed for at blive hjulpet videre i tilværelsen. De skal nemlig efter Søren Wibholm Justs mening have eftergivet så meget gæld, at livet kan fortsættes, men ikke som selvejere.

Han foreslår en model, hvor pengetanke som pensionsselskaber fremadrettet kommer til at eje hovedparten af aktierne i et sådant landbrug. Dermed kan den landmand, som er en dygtig driftsleder, men ikke har vist sig som en duelig finansadministrator, få en mulighed på en landbrugsejendom, han kun ejer en mindre del af.