Ringe får Kramer Allrad

De tyske læssemaskiner forhandles nu på Fyn af Ringe Maskinforretning.

Pr. 1. december kunne Ringe Maskinforretning A/S tilføje et produkt til deres i forvejen brede program til landbrug og entreprenører. Det er tyske Kramer Allrad læssemaskiner. I forvejen er forretningen full-line forhandler på Fyn af Case Construction entreprenørmaskiner, samt Claas, Amazone og Samson produkterne på landbrugssiden.

- Med forhandlingen af Kramer læssemaskiner gør det vores produktprogram komplet, og der er mange landmænd, entreprenører og boligforeninger, som bruger Kramer læssemaskiner i stedet for en ekstra traktor, udtaler Hanne Korsdal Andersen, direktør og indehaver af Ringe Maskinforretning,

Kramer Allrad's firehjulsstyrede læssemaskiner er bygget op over en stiv chassisramme, der gør maskinen ekstra sikker og stabil kørsel på alle slags underlag, selv med skovlen fuld og løftet til maksimal løftehøjde. Firehjulsstyringen sikrer en sikker kørsel, uden det går ud over maskinernes manøvredygtighed. En anden fordel ved firehjulsstyringen er, at læssemaskinerne kun skal bruge op til den halve plads for at vende rundt på.

Kramer Allrad fås i to forskellige serier, en 50'er og en 80'er serie, hvor 50-serien er standardserien og 80-serien komfortserien.

Udover læssemaskiner producerer Kramer Allrad også en serie af teleskoplæssere. I alt findes der 20 forskellige modeller i Kramer Allrads program, hvoraf to af modeller er med udskydelig teleskoparm.

Alle Kramer Allrad maskiner er udstyret med hydraulisk hurtigskifte, så føreren ikke behøver at stå ud af maskinen for at skifte fra skovl til pallegaffel mv. Endvidere har maskinerne patenteret Eco-speed system, der stort set fungerer som automatgear, samt en automatisk trailerkobling, så maskinen kan trække en kornvogn eller en jordvogn. 

 

Læs også