Store kvægbrug er massivt overbelånte

De største kvægbrug er generelt så overbelånte, at de umiddelbart ikke er i nærheden af at kunne låne penge til yderligere udvikling af bedriften. Det viser en ny analyse fra Videncentret for Landbrug, der bygger på 3.600 heltidsbedrifter.

Ifølge analysen er långivernes ufravigelige krav for at låne penge ud, at bedriften både har en høj soliditet og er god til at skabe likviditet.

Dette er kun tilfældet hos ganske få af de største kvægbrug, der i analysen tæller kvægbedrifter med over 320 årskøer. Hovedparten, nemlig seks ud af ti, er slet ikke i nærheden af at være kreditværdige, mens andre opfylder det ene krav, nemlig kravet om at skabe likviditet. Dette er dog næppe nok til at få kredit i den nuværende situation, lyder den generelle vurdering fra Videncentret.

Teknisk insolvente
Årsagen til den elendige kreditværdighed blandt de største kvægbrug er blandt andet, at hovedparten af brugene er teknisk insolvente eller meget tæt på at være teknisk insolvente. Samtidig genererer mange af de største kvægbrug tilsyneladende ikke nok likviditet til at honorere afdragene på gælden, viser analysen.

Konkret er problemet, at posten »Likviditet til investering og afdrag« i kvægbrugerens regnskab på langt sigt bør være lig med afskrivningerne - mindst. Ellers slides produktionsapparatet hurtigere ned, end der opbygges likviditet, og så kan det ifølge analysen blive vanskeligt at finansiere reinvesteringerne i bedriftens produktionsapparat.

Ringe likviditet
Kun de mindste kvægbedrifter (under 80 køer) havde imidlertid i 2010 et beløb til investering og afdrag, som var større end deres afskrivninger. For resten af kvægbrugene var beløbet for lille, og det bliver værre, jo større kvægbruget er, viser gennemsnitstallene.

De største kvægbrug havde således afskrivninger for 1,3 millioner kroner i gennemsnit i 2010, men kun et beløb på minus 158.000 kroner til at dække investering og afdrag. Altså et minus på næsten 1,5 million kroner i forhold til afskrivningerne. Uden realiserede tab på finansielle forretninger på godt 700.000 kroner ville de »kun« have manglet 747.000 kroner, viser analysen.

De største kvægbrug står ikke alene med en for dårlig kreditværdighed. Tre fjerdedele af de danske mælkeproducenter opfylder således ifølge analysen ikke bankens ufravigelige krav for at yde lån til udvikling af bedriften. Og for 42 procent af kvægbrugene er der lang vej endnu, idet de hverken opfylder kravene fra bankerne om tilstrækkelig soliditet eller god likviditetsgenerering.

Nemmere at låne
Billedet er helt modsat blandt de mindste kvægbedrifter under 80 køer, hvor 45 procent har en kreditværdighed, der umiddelbart gør dem i stand til at låne penge til at udvikle bedriften. I gruppen med 80-160 køer, som de fleste mælkeproducenter tilhører, er andelen 22 procent.

- Tilfredsstillelse af långivers krav er dog langt fra det afgørende kriterium for, om et investeringsprojekt skal gennemføres. Det afgørende er, at investeringerne også giver et tilfredsstillende afkast til landmanden, skriver Videncentret, der peger på, at landmanden i modsat fald risikerer at komme til at arbejde mere blot for at honorere bankens krav, mens han eget udbytte mange år frem bliver beskedent.