Eftersyn på samarbejdet

Det startede på en tur til Tyskland. To naboer fra Salling kom til at tale sammen om de store marker der og forskellen til markbruget hjemme.

Begge stod overfor udfordringer i det hjemlige markbrug. Det ene sted var maskinparken ved at være for slidt. Det andet sted var den blevet for lille. Mulighederne for samarbejde blev undersøgt og en maskinkonsulent tilkaldt. Han regnede på mulighederne - både den tekniske og det økonomiske side viste fordele. Der kunne blive synergi mellem markerne, maskiner og medarbejdere. Samtidig ville et samarbejde give mere fokus på planteavlen - og det ville blive sjovere. Det var de to landmænd også enige om.

Det var baggrunden for starten på fællesskabet KK I/S mellem Ole Sørensen, Kathrineborg, og Henry Jørgensen, Kjeldgaard. Det var i 2004.

Kathrineborg og Kjeldgaard I/S
Der bliver nu dyrket i alt 420 hektar i regi af I/S’et. Begge har deres egen svineproduktion ved siden af. Derfor bruges en stor del af kornet til foder på de respektive ejendomme.

Der er løbende investeret i en passende maskinpark. Ikke dyrt og alt købt brugt, er de to enige om.

I/S’et udbetaler løn for medgået tid, for brug af maskiner, lagerleje og forpagtningsafgift.

I alle traktorer ligger en logbog, så føreren skriver, hvor længe han har arbejdet med maskinen, og hvad han har lavet.

Der er derfor fuldstændig klarhed over, hvor indtjeningen i marken ligger, hvor udgifterne er, og hvor meget de enkelte maskiner kører.

- Når man ved, man får løn for de timer, får man også tingene registreret, og så har vi et rigtig godt grundlag til at analysere dækningsbidraget, siger Henry Jørgensen.

Der er investeret i brovægte, så udbyttet fra alle marker er kendt.

Andre måder
- Med alle de registreringer er vi blevet klogere på, at hvede efter hvede ikke er nogen god ide på vores jord, fortæller de og har derfor taget både spinat og kinakål ind foruden hveden og raps, havre, vårbyg, vinterbyg og rajgræs.

- Vi har fokus på dækningsbidraget. Derfor har vi taget andre afgrøder ind, siger Henry Jørgensen.

- Det spreder også antallet af høstdage, siger Ole Sørensen.

Der er fokus på størst mulig dækningsbidrag. Når året er omme og alle tredjeparter betalt, deles resten efter indskudt hektar.

Der afholdes så et årligt regnskabsmøde med mellem de to ejere og hver deres økonomikonsulent.

- For klarhedens skyld er det godt, at vi ikke har den samme konsulent, siger Ole Sørensen og tilføjer, at så er begge parter jo også sikre på, at tingene bliver vendt fra deres side også.

Hvis de skulle starte i dag, ville de have skrevet mindre på mellemregningerne og gjort kassen større, så den personlige likviditet var bedre kendt gennem året. Men samarbejdet på det plan har kørt fornuftigt.

Ole Sørensen tager sig af kassen og registreringer. Henry Jørgensen af handel og overordnet vedligehold.

Driftsledelsen og arbejdet varetager de to i fællesskab og har i det hele taget tæt kontakt.

Fra starten har de været optaget af økonomien og maskinerne.

Efterhånden kom de menneskelige forskelle også frem.

- Det er ligesom i et ægteskab. Det bliver hverdag, siger Ole Sørensen med et lunt glimt i øjet.

2010 høsten var våd og træls. Og så kom syvårskrisen.

Samarbejde på prøve
Fællesskabet var så stærkt, at de to i KK I/S var indstillet på at søge rådgivning omkring samarbejdet, da det begyndte at blive svært. Derfor blev HR-udviklingschef Lillian Kusk Hundahl fra Landbo Limfjord kontaktet.

Det blev til et rådgivningsforløb hen over efteråret 2010 og foråret 2011. Et forløb alle har været rigtig glade for - selvom erkendelsesprocessen ikke har været lige let hele vejen igennem. Men den har været god alligevel.

I dag kører arbejdsfællesskabet igen på fulde omdrejninger. Begge er glade for, at der blev taget fat om problemerne. Ellers er de bange for, at det gode arbejdsfællesskab, de havde, var ophørt.

Og der skulle egentlig ikke så meget til, er de to enige om.

Men det var nødvendigt for samarbejdet, at de begge blev bedre til at udtrykke forventninger og få tingene sagt - både de gode og de dårlige.

- Vi er blevet bedre til at være helt ærlige og ikke brænde inde med det, der er svært at få sagt, mener de.

Tidligere tænkte de lidt hver for sig, at når man ikke nævnte problemerne, gik de nok over.

Men det modsatte skete. Problemerne voksede sig lige så stille større og større.

Se problemer og tal
Hvad der skete hos Lillian Hunhdal på de tre møder, har de to svært ved at sætte ord på. Men det har fået samarbejdet til at blive endnu bedre - end da det tidligere gik godt.

Og så forskellige er de heller ikke. For begge parter ønsker jo, det går rigtig godt for KK I/S, og det udvikler sig.

Men de ved nu, at de er forskellige, at de har forskellige tanker om både dagligdagen og fremtiden. Og nu kan de tale om det og har rettet deres forskellige forventninger ind efter hinanden.

Det betyder også, at det er accepteret fra begge parter, at der skal være tid til familien, og at landbruget ikke skal fylde det hele. Det betyder også, at der er bedre forståelse for, hvordan de hver især har indrettet sig med deres respektive svineproduktion. Det kunne tidligere give anledning til frustration, når den ene skulle i stalden, selvom det var vejr til markarbejde.

Ærlighed og respekt
- Vi ved i dag, hvor forskellige vi er og hvorfor. Det giver både forståelse og respekt. Og med fokus på hinandens forskellighed kan vi også meget mere, er de enige om.

Derved kan de samle synergien op og tjene penge på at udvikle og tage nye afgrøder ind.

- Fisken skal på disken, før den lugter, siger Lillian Hunhdahl med et slagord om vigtigheden af den ærlige og åbne samtale om problemer - helst før de opstår.

Hun understreger, at det er vigtigt at have styr på den økonomiske og den maskinelle del, men hvis man ikke har styr på det personlige også, går det ikke.

Der skal være en helt klar forventningsafstemning. Det er meget lettere at få, før en konflikt er gået i hårdknude. Hos Henry Jørgensen og Ole Sørensen har processen taget tre møder med HR-konsulenten - og noget hjemmearbejde mellem møderne.

- Det handler om at sætte ord på forventninger, på hvad man selv føler, og hvad man tror, den anden mener, siger HR-konsulenten.

Hun understreger, at samtalen ikke blot er vigtig for at løse konflikter, men også for at udvikle og komme positivt videre.

Og så er det vigtigt at gå ind i konflikterne. Der er mange, der skyr konflikter.

- Men udviklingspotentialet ligger også i konflikterne, når de bliver rigtig tacklet, understreger Lillian Huhndahl.

Det bruger de nu aktivt i KK I/S på Salling.