17 hektar druknet korn

Oversvømmelser ødelægger i år mange tons korn på de fynske marker. Landmand Per Madsen, Bleggaarden i Brændeskov ved Vejstrup, kan imødese et tab på omkring 136.000 kroner, fordi han ikke kan få høstet 17 hektar af sine kornafgrøder. Markerne er fortsat så våde, at de ikke han bære høstmaskinerne.

Den sydfynske landmand er ikke i tvivl om, at de våde marker skyldes kommunens manglende vedligeholdelse af Vejstrup Å, som grænser op til hans marker, og det tilstødende 144 hektar store vådområde Sortemosen, som blev etableret i 2006 og betød en hævelse af vandstanden i åen.

Vådområder giver problemer
- Hvis bare kommunen ville oprense åen, så vandet kunne komme væk, ville der ikke være nogen problemer. Men som tingene foregår i øjeblikket, kan jeg ikke anbefale andre landmænd at medvirke til etableringen af vådområder. Man får en masse problemer ud af det.

- Da man etablerede vådområdet hernede, var jeg nødt til at hyre en advokat, for at få betalt reetableringen af mine dræn og udbedret de strukturskader, der var blevet lavet på mine marker, fortæller Per Madsen, som understreger, at han selv har jord i Sortemosen og ikke har noget imod vådområdet som sådan, da det også medfører et rigt fugleliv.

- Det skal bare fungere, så den landbrugsjord, der ligger ved siden af, fortsat kan dyrkes, tilføjer han.

Nabo bekræfter manglende vedligehold
Per Madsens nabo, Svend Rosager, Mosegården, har ikke længere nogen produktion, men ejer fortsat 15 hektar, hvoraf de 11 ligger i vådområdet. Han bekræfter, at kommunens grødeskæring ikke er god nok til at sikre den nødvendige gennemstrømning, så åen kan føre vandet væk fra de omkringliggende marker.

- Vejstrup Å løber gennem mit areal på en strækning på cirka 500 meter, og når jeg ser, hvordan gennemstrømningsforholdene er, så kan jeg godt forstå, at der er problemer med oversvømmelse på de omkringliggende marker. Hvis bare der blev renset op, ville vandet løbe fint, siger Svend Rosager.

Miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice, peger på, at der endnu ikke er lavet et nyt vandløbsregulativ i forbindelse med etableringen af vådområdet i Sortemosen. Det ligger ellers i projektet, at der skal laves et nyt regulativ, fordi afstrømningsforholdene i området er ændret, men det nye regulativ afventer de kommende vandplaner.

- Med de ekstreme vandmængder, vi har fået i år, er vandløbsregulativerne ikke gode nok til at afvande markerne, siger Anne Sloth, som også peger på, at de stigende flisebelagte arealer og asfalterede strækninger i byerne er med til at øge tilstrømningen til vandløbene.

Teori og praksis er to forskellige ting
Næstformand i Centrovice, Torben Bang, fortæller, at der er problemer med oversvømmelse og manglende vedligeholdelse af vandløb mange steder på Fyn. Derfor vil foreningen sætte øget fokus på problemerne.

- I teorien – og ifølge de beregninger, der blev foretaget i forbindelse med Sortemosen – skulle vådområdet ikke genere Per Madsens marker. Men virkeligheden viser noget andet. De teoretiske beregninger holder ikke i virkelighedens verden, påpeger Torben Bang.

- Problemet er, at det er meget svært at vurdere, om kommunerne lever op til vandløbsregulativerne. Den enkelte landmand kan ikke kontrollere, om kommunen gør det godt nok. Det er et demokratisk problem. Det ville være en fordel, hvis reglerne var skruet sådan sammen, at lodsejerne kunne kontrollere, om kommunerne udfører arbejdet godt nok, siger Torben Bang.

Måske kan Per Madsen få stormflodserstatning for de oversvømmelser, der påfører ham et økonomisk tab i størrelsesordningen 136.000 kroner for de 17 hektar med korn, som han ikke får høstet.

Selv om chancerne for at få udbetalt en del af beløbet i stormflodserstatning er små, opfordrer miljøkonsulent Anne Sloth, Centrovice, alligevel den sydfynske landmand til at gøre forsøget.

- Per Madsen skal anmelde skaden til sit forsikringsselskab senest to måneder efter, at skaden er sket. Herefter vurderer Stormrådet, om der i hans tilfælde er tale om ekstreme vejrforhold, som har været skyld i skaderne, siger Anne Sloth, som samtidig understreger, at der virkelig skal være tale om ekstreme vejrforhold.

- For at Stormrådet dækker en skade, skal der være tale om en hændelse, som indtræffer sjældnere end hvert 20.år. Hvis der »bare« er tale om, at vandløbene ikke har kunnet tage vandet fra drænene, så dækker stormflodsordningen ikke, som den er skruet sammen i dag, siger miljøkonsulenten. Åens skal have været helt oppe over kanten og løbet ind i markerne, ellers dækker stormflodsordningen ikke.

På torsdag, den 22. september kl. 19.00-21.30, sætter Centrovice fokus på »Våde marker – vand i kælderen« i foreningen mødelokaler i Vissenbjerg.

På mødet vil der blandt andet blive orienteret om vandløbsregulativer og muligheden for kontrol af vedligeholdelsen. Desuden vil der blive givet en status på vandløbsvedligeholdelsen i de fynske kommuner og en orientering om etablering af et åmandssystem samt andre aktuelle tiltag.