Høsten 2011 kommer til at byde på store variationer i udbytterne. Der er potentiale til topudbytte i nogle marker, mens andre burde være blevet lagt om, vurderer konsulenter.
Der er stadig adskillige uger til, at skærebordene sættes i de tidligste afgrøder. Men allerede nu står det klart, at høsten vil blive kendetegnet af meget store variationer i udbytterne.
Det forudser flere konsulenter, som Effektivt Landbrug har talt med.
- Jeg tror aldrig, at jeg før har set så store forskelle, som vi ser i år. Der er meget store variationer fra mark til mark. Forhold som snedække, etablering og nedbørsmængde har vist sig at få utrolig stor betydning for afgrødernes kvalitet, siger Ole Schou, planteavlskonsulent hos den sjællandske landboforening Gefion, Sorø.
- Et godt eksempel er rapsmarkerne, hvor vi ser meget fine marker, som visse steder står side om side med marker, som burde være lagt om, fortsætter han.
Der er rapsmarker, der nu har blomstret halvanden måneds tid, hvilket bestemt ikke er ønskeværdigt, ifølge Ole Schou.
- Men forårets tørke, og det efterfølgende regnvejr, bevirker, at blomstringen kommer til at foregå i to etaper. Dette scenarie betyder uens modning, og mange steder vil det sandsynligvis blive nødvendig at lave en nedvisning for at få bjærget rapsen tilfredsstillende, siger han.
Vårbyggen bedst
Ifølge Ole Schou så ser langt størstedelen af vårbygmarkerne i det sjællandske til gengæld meget lovende ud.
- På nuværende tidspunkt ser det ud til, at vårbyggen bliver den bedste kornafgrøde. Den var ikke så langt fremme, da tørken satte ind, og den er derfor ikke blevet så mærket af tørken som vinterafgrøderne. Der er bestemt potentiale til fine udbytter i mange marker, siger han.
- Hveden er som vinterbyggen hårdere ramt af tørken. Mange hvedemarker var desuden noget medtagne efter vinteren. Og på grund af det tørre forår har de ikke nået, at indhente det tabte, siger han.
Han tilføjer, at alt i alt har afgrøderne i det sjællandske rettet sig meget. Og overordnet set ser det ganske fornuftigt ud, men med store variationer.
Middelhøst
Fra Vestjylland lyder meldingen, at den tidligst såede vårbyg viser det største potentiale for høje udbytter.
- De marker, der blev sået i starten af april, har det bedst. Der er god buskning, og mange marker ser meget tilfredsstillende ud. Jeg forventer, at vi som minimum kommer til at se en middel høst – måske over middel i vårbyg, siger Bent Skallebæk, planteavlskonsulent hos Heden & Fjorden, Holstebro.
- Til gengæld er der stadig en del vinterbygmarker, der er mærket af vinteren, og som ikke kommer til at levere en normalhøst. Vi ser flere eksempler på nye skud i vinterbygmarker, hvilket kommer til at betyde uens modning, forklarer han.
Middel hvede
Hveden har ifølge konsulenten rettet sig godt efter, at den mange steder også var noget medtaget af vinteren.
- De seneste ugers nedbør har hjulpet godt på afgrøden. Den står udmærket mange steder, men jeg forventer ikke, at vi kommer til at se en rekordhøst i hvede. Markerne er for tynde på nuværende tidspunkt, siger han.
Også i Vestjylland har rapsen voldt problemer mange steder.
- Glimmerbøsserne har været hårde ved rapsen. Vi har her i vores område set eksempler på, at rapsplanterne har aborteret blomsterstandene, og efterfølgende har planten dannet flere sideskud, som blomstrer endnu. Den uens blomstring vil uundgåeligt betyde en uens modning, siger Bent Skallebæk.
De store frøarter ser lovende ud i øjeblikket. Det kan blive en fornuftig normalhøst i år, vurderer frøavlskonsulent, Erling Christoffersen, avlschef hos DLF-Trifolium, region vest, Jylland og Fyn.
- Generelt har nedbøren rettet meget på græsset. Vores største art - alm. rajgræs - ser godt ud de fleste steder, efter at det har fået nedbør. Der var tørkepletter i nogle marker, men efter nedbøren har markerne rettet sig meget. Jeg vil vurdere, at der er potentiale til en normalhøst, siger Erling Christoffersen.
- Rødsvingelmarkerne var også tidligere ramt af tørkepletter, men også denne art har rettet sig efter, at der er faldet nedbør, fortsætter han.
Trykskader
Ifølge Erling Christoffersen begyndte blomstringen af engrapgræs i sidste uge. Nogle af disse marker er dog lige til den tynde siden.
- I flere 1. års marker har vi desuden registret, at der stadig er trykskader efter sidste års våde høst, da markernes dæksæd blev høstet, forklarer han.
Også for hvidkløveren er der på nuværende tidspunkt udsigt til en udmærket høst.
- Den ser godt ud de fleste steder. Det optimale vejr for denne art vil være masser af sol og varme fra nu af og frem til høst. Sker det, så får vi en god hvidkløverhøst i år, lyder det fra konsulenten.