Fødevareminister Henrik Høegh tror, at en reform af landbrugsstøtten maksimalt vil koste danske landmænd 10 procent i hektarstøtte efter 2013. Danmark får central rolle i reformforhandlingerne, når vi overtager EU-formandskabet fra årsskiftet.
Der er milliarder af kroner på spil, når EU's landbrugspolitik skal reformeres med virkning fra 2014. Reformen vil med stor sandsynlighed betyde, at danske landmænd mister en del af den direkte støtte, de modtager i dag.
EU's landbrugskommissær, rumænske Dacian Ciolos, har erklæret sig som tilhænger af en fuldstændig udjævning af landbrugsstøtten til alle 27 EU-lande - den såkaldte flatrate-model.
En model, hvor de 15 gamle EU-lande, som i dag procentvis modtager mest i direkte EU-støtte pr. hektar landbrugsjord, skal afgive støtte til de nye EU-medlemslande.
Tror ikke på flatrate
Men Danmarks fødevareminister, Henrik Høegh (V), tror ikke, danske landmænd kommer til at vinke farvel til store tocifrede procentdele i den direkte støtte - også kaldet hektarstøtten.
- Jeg tror ikke, flatrate bliver en realitet. Men vi kommer sandsynligvis til at få en udjævning i den direkte støtte landene imellem. Det er der nok ingen tvivl om, vurderer Henrik Høegh i et interview med Effektivt Landbrug.
Central dansk rolle
Flatrate-debatten er aktuel, fordi EU's landbrugspolitik skal reformeres via den såkaldte CAP-reform.
En reform der vil danne fundamentet for EU's landbrugspolitik efter 2013.
Danmark - og vores fødevareminister - ventes at få en stor rolle i reformeringen, idet Danmark overtager formandskabet i EU fra 1. januar 2012.
Og reformforhandlingerne ventes at tage fart i foråret 2012 - altså med en dansk fødevareminister i en central forhandlingsrolle.
Tilgodeset effektive danskere
Anne E. Jensen, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har tidligere pointeret over for ugebrevet Mandag Morgen, at reformen af landbrugspolitikken efter 2013 med sikkerhed vil koste Danmark penge.
Et af de store slag kommer - ifølge parlamentarikeren - til at stå om udregningen af den direkte støtte - altså hektarstøtten. I dag beregnes denne ud fra den historiske produktivitet i det enkelte medlemslands fødevaresektor.
- Det har det effektive danske landbrug nydt godt af, pointerer Anne E. Jensen.
Hun tilføjer, at en flatrate-løsning med ens hektarstøtte i hele EU vil ignorere de højere produktionsomkostninger i de gamle medlemslande. Hun påpeger derfor, at en flatrate-model vil medføre store indtægtsstab for dansk landbrug.
Nul og ti procent
Fødevareminister Henrik Høegh er enig med sin EU-kollega i, at flatrate-modellen vil være meget dyr for Danmark. Men han tror som nævnt ikke, det ender så galt, set med danske øjne.
- Mit bedste bud er, at vi i Danmark kommer til at miste et sted mellem nul og ti procent i hektarstøtte enten i en udjævningsordning eller ved at budgettet bliver reduceret, siger ministeren.
Han tilføjer, at der fra dansk side vil blive kæmpet for, at den danske andel af EU's landbrugssøjle II - den søjle der blandt andet indeholder midler til landdistriktsudvikling - udvides.
- Får vi held til det, skal der ikke flyttes så mange midler fra søjle I - altså fra den direkte støtte. Og det er noget af det, der kommer til at afgøre, hvor meget af den direkte støtte, vi må afskrive i Danmark efter 2013. Men der er lagt op til vanskelige forhandlinger, ingen tvivl om det, siger Henrik Høegh.
Skal være dygtige
Også Christel Schaldemose, der er dansk, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, venter vanskelige CAP-forhandlinger for Danmark.
- Min holdning er, at de landmænd, der gør et godt stykke arbejde i forhold til natur og miljø, præmieres for det. Og grundlæggende er vi ikke vilde med den store landbrugsstøtte, pointerer Christel Schaldemose over for Effektivt Landbrug.
- Realiteterne er imidlertid, at man i mange andre EU-lande har et noget andet syn på landbrugsstøtte, end vi har i Danmark. Og vi skal være meget dygtige, hvis vi fra dansk side skal bibeholde et støtteniveau efter 2013, der svarer til det niveau, vi kender i dag, vurderer Christel Schaldemose.