Danske landmænd får ikke samme konkurrencevilkår som konkurrenterne i EU.Det fastslår Christel Schaldemose (S), der er medlem af Europa-Parlamentet og med i parlamentets landbrugsudvalg
Danske landmænd får ikke samme konkurrencevilkår som konkurrenterne i EU.
Det fastslår Christel Schaldemose (S), der er medlem af Europa-Parlamentet og med i parlamentets landbrugsudvalg.
- Forudsætningerne er ikke ens. Jorden, husdyrtæthed, jordbund og så videre er vidt forskellige i EU. Derfor får I ikke ens vilkår at konkurrere under. Og derfor har jeg blandt andet kritiseret de landmænd, der lavede traktordemonstration, og som krævede ens vilkår, sagde Christel Schaldemose fredag under et staldbesøg hos svineproducent Anders Jeppesen i Kærum på Vestfyn.
Kom videre
Politikeren har blandt andet bedt landmændene tørre øjnene og se at komme videre.
- Det, jeg ser her i dag, ser rigtigt godt ud. Det skal vi have noget mere af. De, der producerer godt, og som behandler deres dyr godt – sådan som Anders Jeppesen helt åbenlyst gør – dem skal vi satse på. De skal belønnes. Omvendt skal de landmænd, der ikke gør det godt nok, straffes.
- Den korte version er: Væk med dem, der ikke kan og vil. Og så skal vi bakke op om dem, der gør det godt, pointerede Christel Schaldemose.
Skåret 75 procent
47-årige Anders Jeppesen har siden 1988 været selvstændig landmand. Siden 2000 har han produceret smågrise på basis af søer i løsdrift. Og han står lige midt i en tid, hvor foderpriser og svinepriser er i ubalance.
- Det løber lige rundt, hvis jeg skulle betale den aktuelle kornpris. Men jeg har en lidt bedre kontrakt. Så det går. Vi har dog lige lukket 75 procent af produktionen ned, fordi vi har lukket et I/S, som jeg har haft med to kolleger i Sandager 15 kilometer herfra. Det gik simpelthen ikke økonomisk. Vi var syv ansatte. Nu er vi to, forklarede Anders Jeppesen.
Han har godt 370 søer tilbage, sælger 30 kilos grise til fast aftager og driver 175 hektar jord – heraf de 75 i forpagtning. Det betyder, at han nu er selvforsynende med korn til foderbrug.
- Jeg byggede min stald i 2000 med hjertet. Men det har været dyrt. Vi får ikke mere på bundlinjen for at producere UK-grise i løsdrift, som vi gør. Problemet er jo, at folk tager den billigste flæskesteg i køledisken. Og så kan jeg ikke konkurrere med polakkerne og andre, der har færre krav og betingelser knyttet til deres produktion, sagde Anders Jeppesen.
Kæmpe udfordring
Og netop manglende betaling for de mange særlige krav til danske landmænd er en af de helt store udfordringer, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
- På rigtig mange afgørende parametre går udviklingen os imod. Vi skal have betaling for de mange særkrav, vi opfylder i Danmark, men får det ikke. Det kan godt være, vi ikke kan få ens konkurrencevilkår på alle punkter. Men summen af vilkårene skal være nogenlunde lige, pointerede Claus Søgaard Richter, dir. i Landbrug & Fødevarer.
Han mener ikke, at man kan undgå at støtte landbruget i EU, fordi alle andre lande – herunder USA og Japan - støtter deres landbrug massivt.
Skal være dygtige
- Jeg erkender, at et EU-landbrug uden støtte, ikke er realistisk. Mange lande ser hellere, vi går den anden vej. Men set med danske briller skal vi være rigtig, rigtig dygtige, hvis vi skal fastholde den nuværende støtte til danske landmænd, når EU-støtten i de kommende år skal omfordeles, vurderede Christel Schaldemose, der pointerede, at hun vil arbejde for at skabe bedre rammevilkår for de dygtigste producenter.
- Kravet er bare, at så skal produktionen trækkes i den rigtige retning. Og vi skal have flere som Anders Jeppesen. Og her må vi som forbrugere så også se på os selv og være villige til at betale landmændene for de mange krav, vi stiller. Det er kun rimeligt. Men det er, det erkender jeg, en meget, meget stor udfordring, lød det fra Cristel Schaldemose.