En bedrift skal kunne drives i sig selv

Der er brug for landbruget – også i fremtiden. For der bliver brug for både fødevarer og energiafgrøder. Spørgsmålet er, om landmændene kan få de rigtige priser for deres produkter. Det er nemlig slut med at falde tilbage på inflation og stigende jordpriser, fastslår fremtidsforsker Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning.

- En bedrift skal i normale år kunne drives i sig selv. Det, der har været miseren, er, at mange har drevet landbrug på baggrund af værdistigningerne på jord. Det går ikke mere. Nu ser vi jord, der handles til under 100.000 kroner pr. hektar, og det er noget ganske andet, end de 300.000, priserne har været oppe på, siger Jesper Bo Jensen, som ikke vil afskrive et yderligere prisfald på jorden.

- Det ville være rigtigt godt for landbruget på langt sigt, hvis prisfaldet på jord blev endnu større. Det vil hverken bankerne eller jordejerne være enige med mig i, men hvis man fokuserer på den langsigtede produktivitet og overlevelse i dansk landbrug, så er det ikke så ringe, hvis jordpriserne kommer ned i et naturligt leje. Det giver de unge mulighed for at etablere sig, siger fremtidsforskeren.

Konventionel produktion stadig ok
De unge landmænd, der etablerer sig på en bedrift, skal ifølge Jesper Bo Jensen gøre det i et område og med en produktionsform, som de brænder for, og, som de kan se, giver et fornuftigt økonomisk afkast. Og her er der to hovedstrategier, påpeger fremtidsforskeren.

- Man kan vælge at producere de højkvalitets produkter, som Danmark er kendt for at sælge ude i verden. Det er stadigvæk en udmærket strategi. Det vigtige er at styre produktionen. Det er helt banalt, men man kan stadigvæk se på en gårdsplads, om der er tale om et veldrevet landbrug eller ej. Der skal være orden i tingene, understreger Jesper Bo Andersen.

Han peger samtidig på, at der er mange steder, hvor driftsmidlerne ikke udnyttes optimalt. For eksempel har mange landmænd en dyr mejetærsker stående, som ikke kører ret meget.

- Det er ikke noget, man ville gøre i en industrivirksomhed. Der ville man sørge for at udnytte produktionskapaciteten så godt som muligt. Det er landmændene ikke så dygtige til i dag. Problemet er, at det naturligvis er bekvemt at have en mejetærsker klar, lige når ens korn er modent, så man kan høste det på det optimale tidspunkt, siger Jesper Bo Jensen.

En anden muligheder økologi
Hvis man ønsker en anden produktionsform end den konventionelle, er økologi en god mulighed, vurderer fremtidsforskeren.

- Der er et stigende og godt hjemmemarked for økologiske fødevarer. Man kan også gå et skridt videre og tilføje oprindelsesstedet. Det er der et voksende marked for, påpeger Jesper Bo Jensen, men understreger samtidig, at der ikke er tale om et kæmpemæssigt marked, men en voksende nicheproduktion.

- Den kan være fin for nogen, men det er ikke der, alle landmænd skal finde deres udkommende. Man skal virkelig brænde for mad og kvalitet for at producere indenfor denne niche. Hvis man i virkeligheden bedre kan lide at have 1000 søer, så skal man gøre det. Den værste kombination er en landmand, der lader sig lokke over i den økologiske produktion på grund af udsigterne til en bedre økonomi, men ikke brænder for sagen. Det er ikke nogen god ide, siger Jesper Bo Jensen.

- Uanset hvilken produktionsform fremtidens landmænd vælger, så bliver det nødvendigt at fokusere skarpt på omkostningerne og afkastet. Man må for alt i verden ikke falde tilbage på den gamle holdning om, at det nok skal gå – inflationen kommer mig nok til hjælp, advarer fremtidsforskeren.  

Den økonomiske situation for landmændene vil fortsat være vanskelig for de fleste landmænd på kort sigt. Det vurderer økonomikonsulenter på landbrugets lokale rådgivningscentre, ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer, som blev udarbejdet for et års tid siden.

Knap halvdelen af økonomikonsulenterne forventer en forværret økonomisk situation for landmændene på kort sigt. 35 procent af konsulenterne forventer en status quo situation, og kun 15 procent er optimistiske og har forventning om en forbedret økonomisk situation for landmændene på kort sigt.

Anderledes ser det ud i forhold til landmændenes økonomiske situation på længere sigt, nærmere betegnet 7-10 år. Her mener over 50 procent af konsulenterne, at landmændenes økonomiske situation er forbedret. En fjerdel vurderer situationen som status quo. Det er kun 13 procent af konsulenterne, der fortsat på langt sigt er negative i deres vurdering af landmændenes økonomiske situation.

Den megen usikkerhed i landbruget vil imidlertid få nye unge landmænd til at fravælge erhvervet i fremtiden, mener halvdelen af de adspurgte økonomikonsulenter, mens knap 40 procent af konsulenterne afviser, at usikkerheden har negativ indflydelse på tilgangen til erhvervet.