Jeg ankommer til en gul gård. Rundt omkring står flere maskiner, maskindele og anden mekanik. En stor mand kommer mig i møde og giver et sjældent fast håndtryk. Han hedder Bent Olsen og ejer gården sammen med sin kone Merete. Vi slentrer en tur rundt på ejendommen og kigger på dyrene, inden jeg bliver budt indenfor til en kop kaffe.

- Merete og jeg har haft ejendommen her i 18 år. Vi startede hurtigt op med kødkvæg. Arbejdet med at holde kvæg stoppede vi dog med, men kun en for en kort periode. Her blev ganske enkelt for tomt uden dyrene. Selvfølgelig er der arbejde med de store dyr, men mest om vinteren. På den årstid bliver alting lidt mere besværligt. Men at være landmand er nok en livsstil som så meget andet, fortæller Bent Olsen, som er 57 år.

Dejlig dagligdag
- Jeg står op og kører på arbejde omkring klokken seks og kommer først tilbage igen omkring klokken sytten. Når jeg kommer hjem, går jeg ofte ud i stalden eller ud på marken og kigger til kvæget og hestene. Her stresser jeg af, hvis der ellers er brug for det. Lige nu har vi tre køer, fire kvier og seks heste gående på de 11,8 hektar jord. Marken bruger vi mest til afgræsning og til wrap, forklarer Bent Olsen.

Bent har arbejdet og boet i området omkring Næstved hele sit liv, og han nyder at have dyr omkring sig. I disse dage har deres tæve, en stor Sankt Bernhards ved navn Freja, fået seks hvalpe. Det giver masser af liv og larm i stalden, og det glæder Bent Olsen.

- Det er prikken over i’et. Når der kommer en lille ny til verden, bliver man bare glad. Man føler på en måde, at man er med til at skabe liv. Det gælder både kalve, føl eller hvalpene. Det giver mere at se til, men vi har nogle dejlige voksne børn, der bor lige i nærheden. Dem kan vi trække på, og det er en stor hjælp.

Skolens Bonde-Bent
Selvom lastbilchaufføren ikke er født på en gård, har det alligevel ligget til familien.

- En måned før jeg fyldte 15, kom jeg i arbejde hos en svinebonde ude ved Marvede nord for Menstrup. Det var det første arbejde, jeg havde på et landbrug. Efterfølgende arbejdede jeg som landbrugsmedhjælper på forskellige gårde. Jeg var ansat hos en landmand, der dyrkede specielafgrøder, og bagefter hos en kvægavler. Så jeg kom omkring i branchen. Og sådan gik der tre år, inden jeg skiftede fag og blev murerarbejdsmand, beretter Bent Olesen.

- Min store interesse for landbruget fik jeg blandt andet fra min moster og onkel. De havde en gård ved Bårse. Hos dem tilbragte jeg mange dejlige weekender. Glæden var der i forvejen, men her blev den styrket, fortæller Bent Olsen.

- I skolen blev jeg også kaldt Bonde-Bent, og det siger måske det hele. For mig har det altid handlet om dyr og landbrug, selvom jeg, i perioder, har beskæftiget mig med andre ting.

Strudsefarm
Udover hundehvalpe i stalden og en talende papegøje i entreen, har Bent sammen med kone Merete også forsøgt at holde nogle mere atypiske dyr. Det er, som om de ikke kan få nok liv på gården.

- Vi forsøgte os for omkring ti år siden med at holde strudse. Pludselig var det populært. Man fortalte os dengang, at der var gode penge i det. Vi fik seks i alt. Og det var nogle skægge bæster. Vi greb det forsigtig an, og til sidst kunne vi godt regne ud, at der ikke var nogen forretning i det. Så strudsene røg til slagtning, men de smagte godt. Vi har i det hele taget haft mange forskellige dyr. En årgang havde vi også gæs og et hængebugsvin, siger Bent Olsen.

Min drøm
Når det borgerlige erhverv en dag skal lægges på hylden, bliver der i Bent Olsens tilværelse blot mere tid til kreaturerne, måske endda flere end i dag.

- Når jeg engang går på pension, kunne jeg godt tænke mig at have 200 høns og ænder gående, hvis ellers min bedre halvdel også synes, det er en god idé. Vi har jo nok at se til i forvejen.

- At holde fjerkræ er sikkert også forbundet med endnu flere regler og bøvl. Jeg kan se en lille fordel ved det. Det koster lidt hver dag, men du tjener samtidig også lidt hver dag. Med kødkvæget, derimod, går der lang tid, inden der er noget at slagte og derefter sælge, fortæller Bent Olsen.

Af og til har lastbilchaufføren overvejet, om det er for meget arbejde med gården og alle dyrene, men en afvikling bliver ved tanken.

- Nogle gange har jeg da tænkt på at købe et parcelhus. Jeg har drøftet det med Merete, men jeg er sgu ikke sikker på, at det ville være rigtig godt for os. Så kan jeg heller ikke have min rodebutik.