Vandplanerne er i høring indtil april, og der arbejdes i Folketinget på højtryk for at fremskaffe øget baggrundsviden omkring de omfattende planer og deres konsekvenser. Venstres Folketingsgruppe har også ønsket at vide, hvordan de andre EU-lande griber planerne an.

- Vi har en meget stor udfordring, når vi ser på, hvad der bliver gjort omkring vandplanerne på hver sin side af Flensborg Fjord. Vi må have afklaret, hvad er det, vi gør - og hvad er det, de andre gør, siger Birgitte Josefsen, der sidder i Folketinget for Venstre.

Hun sidder i miljøudvalget og vil holde miljøministeren fast på, at vandplanerne også skal sikre, at landbruget har rimelige konkurrencevilkår og rammevilkår fremover.

Vandplaner skal bygge på viden
Vandplanerne skal bygge på viden og sammentænkes med Grøn Vækst, hvor der skal være lige fokus på det grønne og på væksten, understreger hun og tilføjer:

- Vi har fået svar på de 200 spørgsmål, Venstres folketingsgruppe stillede miljøministeren. Men i de svar ligger alt for mange formuleringer med »formoder« og »tror«. Vi skal have fremskaffet en eksakt viden, så vandplanerne bygger på viden, ikke på tro.

Samtidig mener hun ikke, det er rimeligt, at vandplanerne bygger på tal fra de gamle amter. Det er jo tal fra før vandmiljøplan et og to overhovedet havde nået at virke. Birgitte Josefsen mener også, at virkningerne af efterafgrøder og andre tiltag, der kommer ifølge Grøn Vækst, skal tælle med i vandplanerne.

- Vi må først have tilvejebragt et talmateriale og så se på, hvad der skal gøres, understreger hun og tilføjer, at når både Polen, Tyskland og Holland tager undtagelsesbestemmelserne i brug, bør Danmark gøre det samme.

- Ellers ødelægger vi jo vores konkurrenceevne.

Brug politikerne
Birgitte Josefsen understreger også, at det er meget afgørende, hvad den nedsatte arbejdsgruppe omkring vandplanerne kommer frem til, og samtidig er det for hende også afgørende, at der bliver lyttet til det, der kommer frem under den høringsfase, der løber til april.

Og hun understreger igen og igen, at det er vigtigt i denne høringsfase at have en frugtbar politisk dialog mellem erhvervet og politikerne.

- Landbruget bør vide, at der sidder venner af landbruget i Venstres folketingsgruppe. Brug dem, opfordrer hun og mener, at det er et vigtigt skridt, at lov L12 (Ændring af reglerne om udledning af ammoniak og beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning, inddragelse af offentligheden m.v.) og bræmmeloven er sat på stand by.

Det er Venstres folketingsgruppe, der sikrede det, understreger hun.

Tag ikke forskud på loven
Og Birgitte Josefsen advarer kraftigt mod at tage forskud på love, der ikke er besluttet.

- Man skal ikke ændre praksis på det, der bliver meldt ud som forslag. Kun på det der bliver besluttet, understreger hun.

Dermed advarer hun både kommuner og landbrug om ikke at tage forskud på regler, der endnu ikke er besluttet.

- Kommunerne skal ikke tænke på eventuelt kommende regler, der endnu ikke er vedtaget og drage dem ind i en godkendelse af husdyrbrug. Og landbruget skal heller ikke ændre adfærd i marken, før loven er vedtaget, fastslår hun.

Dermed skyder hun på en holdning, der lyder, »Vi kan ligeså godt rette ind nu. Det bliver alligevel vedtaget«. Det kan gælde bræmmer eller afstand til følsomme områder ved ammoniakfordampning.

Og det er ikke kun vandplanerne, venstrepolitikeren har øje for. Birgitte Josefsen sammenligner ventetiden til en miljøgodkendelse med ventelisterne til behandling på sygehuset.

Hun sidder også i sundhedsudvalget og vil fjerne de ventetider, ligesom ventelisterne til sygehusene blev.

- De urimelige ventetider i husdyrlovgivningen må fjernes. Hvis ikke det offentlige kan behandle sagerne indenfor tiden, må landmanden selv kunne vælge en privat aktør på området og så må det offentlige være gummistempel for en sådan miljøredegørelse, foreslår hun.

Hun glæder sig til miljøministeren kommer til Nordjylland for at drøfte alle disse planer med de nordjyske landmænd.