TEKNOLOGI: StaldTek-projektet i Forskerparken i Odense kan give svineproduktionen helt nye dimensioner.
Forskning for fremtidens teknologi er arbejds- og kapitalkrævende, men med et samlet budget på 33,4 million kroner finansieret fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen blev der i 2009 skabt grundlag for projekt »StaldTek«.
På Teknologisk Institut i Forskerparken i Odense kan projektleder Kurt Nielsen konstatere, at forskere og private virksomheder i fællesskab er stærkt i gang med at udvikle udstyr til fremtidens stalde.
Kurt Nielsen fortæller, at StaldTek er et teknologiudviklingsprojekt med det hovedformål at udvikle nye former for svinestalde baseret på avanceret sensor- og robotteknologi. Tidshorisont for projektets forløb er fra januar 2009 til december 2012.
- Målet er at introducere svinestalde med optimal produktivitet, minimal miljøbelastning, bedre arbejdsmiljø og dyrevelfærd. Det er nødvendigt, hvis branchen skal leve op til fremtidens skærpede konkurrence og øgede krav til svineproduktion, fastslår Kurt Nielsen.
Tavlen skal vaskes ren
Om baggrunden for StaldTek nævnes, at dansk svineproduktion agerer på et globalt marked, hvor prisniveauet for svinekød påvirkes af stærk konkurrence. Løn- og anlægsomkostningerne er blandt de højeste i verden, og producenterne er derfor nødt til at holde en meget høj produktivitet og løbende rationalisere produktionen.
- Industriel svineproduktion foregår i staldsystemer, som stort set er ens, uanset hvor i verden de er etableret. Nye staldsystemer og teknik til fodring, klimaregulering og andet udvikles løbende, men de fleste staldsystemer bygger i grundformen på design fra 1970’erne, som primært er fokuseret på arealoptimering og produktivitet, nævner Kurt Nielsen og fortsætter:
- For at komme videre med rationalisering og automatisering bør tavlen vaskes ren, og automatisering, sensorer og robotteknologi fra starten tænkes ind i design af bygninger, inventar og udstyr.
- I et brud med gængs tankegang åbner StaldTek for innovation inden for hvert enkelt delsystem og særligt for det samlede staldsystem, forventer Kurt Nielsen, som i sit arbejde har god gavn selv at være vokset op på et landbrug.
Aktuelt arbejdes med fem områder i forskningsprojektet StaldTek, som skal skabe nye arbejdsgange i fremtidens svinestalde.
Projektleder Kurt Nielsen, Teknologisk Institut, fortæller, at arbejdsområderne angår rengøring, reduktion af emissioner, planlægning af produktion, indendørs design samt overvågning.
- På alle områder er der gang i handlingsplanerne, og i nogle tilfælde med konkret afprøvning i stalde, siger Kurt Nielsen og nævner, at projektpartneren Egatec allerede i forbindelse med projektet Integreret Automatisk Staldrenser (IAS) har udviklet en lille rengøringsrobot, som nu skal videreudvikles og integreres med et softwaresystem, så vaskemønster og dækningsgrad optimeres yderligere.
Arbejdsgruppen er kommet frem til, at der skal udvikles et stykke software, der kan anvendes til online visuel identifikation af, hvilke overflader i en stald, der er beskidte. Softwaren skal være indrettet sådan, at den egner sig til integration med en rengøringsrobot. Systemet skal være robust overfor varierende staldmiljøer.
Realistiske løsninger
- I alle situationer skal det også vurderes, at tekniske ændringer skal være realistiske investeringer for producenterne. Det må gerne være et prisbilligt kamera, men det skal opfylde kvalitetskrav til missionen: Effektiv rengøring via mobil rengøringsrobot og med mindre vandforbrug end det nuværende, som er for højt, nævner Kurt Nielsen.
Fra arbejdsgruppen med overvågning er der allerede ny viden fra afprøvning i år på Svenstrup Gods på Sjælland, hvor et flytbart kamera sporer grisene og følger deres bevægelser og adfærd.
- Det vil ikke være realistisk med et kamera over hver sti, men en robot med bevægelighed (ikke bare fjernstyret) til at flytte en sensor, som identificerer et problem, vil være en gevinst i produktionen, vurderer Kurt Nielsen.
- Kan robotten efter en plantegning finde sti 15 og gøre landmanden opmærksom på, at han skal følge op, så vil det kunne spare flere unødige besøg forinden. Ved at opbygge og simulere forskellige scenarier kan der søges frem mod en dynamisk model, som gør det nemmere at tage beslutning om indendørs design i en svinestald.
Reduktion af emission fra gylle
Først på året var der bud efter gylle fra Syddansk Universitet, hvor Victoria Blanes-Vidal medvirker i et StaldTek projekt. Sammen med den Grundfos-baserede virksomhed, Infarm, vil man gerne finde frem til den ideelle behandling af svinegylle, så næringsstofferne udnyttes optimalt samtidig med færre gener.
Ifølge Victoria Blanes-Vidal, der måler emissioner i et opbygget målekammer, skal man vide mere om de eksakte reaktioner der kommer, når man tilsætter syre under forskellige forhold, og når gyllen udsættes for ventilation.
Ifølge Infarm har de i dag et system, som holder så meget på næringsstofferne, at driftsomkostningerne ved anlægget kan tjene sig ind. Hvis man yderligere kan finde besparelser på driften, for eksempel ved at bruge mindre svovlsyre end i dag, vil det kun være en fordel.
Som projektleder beretter Kurt Nielsen, at dette arbejde, såvel som alle øvrige, vil undergå fortsat, intens forskningsindsats helt frem til projektperiodens udløb om to år, hvor vi vil konstatere, hvordan visionerne bliver til virkelighed.