Som Jan Olsen sidder der ved spisebordet med sine intenst stirrende og selvsikre øjne er der ikke meget sårbarhed at spore hos den midtsjællandske kvægbonde. Han er vred. Godt gammeldags vred.

Men pludselig er der noget, der ændrer sig. Det tidligere så stærke blik får et fugtigt islæt.

Kaffen i den lille, hvide porcelænskop får lov at blive stående, og mundtøjet bevæger sig eftertænksomt.

- Jeg begyndte at finde på undskyldninger for ikke at komme ud i stalden. Om vi ikke kunne slukke lyset derude tidligere, end vi plejede, så jeg ikke behøvede at gå derud en ekstra gang om aftenen, fortæller Jan Olsen.

Det var de første reaktioner på de døde køer, men det skulle vise sig at blive forværret.

- En dag kom Hanne (Jans hustru, red.) og sagde, at det var ikke meget, at de så til mig ude i stalden mere. Jeg blev helt uretfærdigt vred på hende. Jeg hidsede mig op, men efterfølgende erkendte jeg i mine egne tanker, at det jo var fuldstændig rigtigt, hvad hun sagde. Jeg kunne ikke lide at komme i stalden længere. Pludselig forstod jeg, hvorfor nogle kvægbønder kan gå ned og vende ryggen til stalden og lade døde køer ligge. Det har jeg aldrig rigtig kunne forstå før, siger han.

Køer i 25 år
Den 11. september 1985 klokken 18.05 begyndte Jan og Hanne Olsen at have køer. Svaret ligger prompte på Jan Olsens tunge og indikerer med al ønskelig tydelighed, hvad denne dag betyder for ham.

Siden har de drevet deres landbrug fornuftigt og altid med rådgivning til næsten enhver beslutning, der bliver taget på den stabile og højt præsterende bedrift.

De har gennem mange år drømt om at udvide med en ny stald, men har hele tiden holdt besindelsen og ventet til enderne kunne nå hinanden i budgettet.

Men da de i 2009 fik ja til at begynde byggeriet satte de straks gang i drømmen om den nye kostald. Den 26. marts begyndte byggeriet af en ny, moderne kostald med 265 sengebokse, en ny gyllebeholder, en siloplads og alt hvad der dertil hører.

De indhentede tilbud og vinderen blev entreprenøren Peter Mertz Hansen og sønnen Morten Hansen, der var billigst. En entreprenør, som Jan Olsen havde stiftet bekendtskab med gennem en nabo, og en entreprenør, der skulle gå hen og blive et dyrt bekendtskab.

Rådgivning
Som med alle andre beslutninger på gården tog Jan og Hanne Olsen også kontakt til deres landboforening Gefion, hvor deres økonomikonsulent gennem mange år Per Meinert sad.

- Jeg fortalte ham, at vi havde fundet en mand til at tage sig af byggestyringen, så vi var sikre på, at der ikke ville komme nogen ubehagelige overraskelser. Da vi havde fortalt det, blev der stille i telefonen. Per Meinert var ikke tryg ved den person og sagde, at han havde en i Gefion, der ville være rigtig god til at tage sig af bygningsledelsen, erindrer Jan Olsen.

Jan Olsen havde stor tiltro til sin økonomirådgiver og blev derfor overbevist om at vælge Gefion som byggerådgiver. Gefions byggekonsulent blev herefter tilknyttet projektet.

- Vi havde besøg af bygningskonsulenten og drøftede byggeprojektet med ham. Han virkede som en tillidsvækkende mand, og med min tiltro til Per Meinert valgte vi ham til at tage sig af alt omkring bygning og budget, fortæller Jan Olsen.

Men også denne bygningskonsulent skulle vise sig, at blive et dyrt bekendtskab for den lille landmandsfamilie.

Fast pris
Jan Olsen havde aftalt en fast pris med entreprenøren Peter Mertz Hansen, på godt 9,7 millioner kroner. Budgettet var stramt, men ifølge alle parter kunne det godt lade sig gøre.

- Vi stod og manglede 1,4 millioner for at enderne kunne nå sammen. Entreprenøren gik med til at finde de 400.000 kroner, mens min mor investerede 500.000 kroner i det, og vores bank, Sydbank, med de øvrige penge på plads gik med til at hjælpe med de sidste 500.000, fortæller Jan Olsen.

Den stille byggeplads
I løbet af sommeren sidste år fornemmede Jan Olsen for første gang, at der var noget ved det nye staldbyggeri, der begyndte at skride.

- I september begyndte aktiviteterne på byggepladsen at drosle ned, men jeg var rimelig rolig. Jeg havde hele tiden undervejs fået at vide, at der var penge til underleverandører, elementer og gyllebeholder, siger Jan Olsen.

Men nogle af redskaberne var fjernet, og byggeriet skred langsommere frem end forventet.

Jan Olsen ringede til byggekonsulenten fra Gefion for at høre, hvordan det gik.

- Jeg fik at vide, at Peter Mertz Hansen havde styr på det, og der ikke var noget at bekymre sig om, fortæller Jan Olsen.

Hustruen Hanne supplerer.

- Med byggestyringen på havde vi sådan set aftalt, at vi bare skulle sørge for at passe køer og udvide besætningen, så vi var klar til at køre på fuld drift, når vi flyttede ind i den nye stald. Vi havde tillid til, at de styrede staldbygningen for os, fortæller hun.

Ikke flere penge
Problemerne med byggeriet går først for alvor op for Jan Olsen, da han den 1. oktober får besøg af sin bankrådgiver.

Ifølge Jan Olsens hukommelse foregår samtalen nogenlunde som følger.

- Jeg skulle lige se, at vi var ved at være færdige herude, siger bankrådgiveren.

- Arhhh, der mangler nu stadig en del, svarer Jan Olsen.

- Pengene er da ellers ved at være brugt, konstaterer bankrådgiveren.

Og den sætningen fik for alvor sat skub i Jan Olsens bekymring.

Efter besøget af bankrådgiveren kan Jan Olsen konstatere, at der stadig ikke er betalt penge til nogle af underleverandørerne, samt at flere elementer, som eksempelvis gyllebeholderen, mangler. Kun halvdelen af silopladsen er bygget, og der er endnu ikke bygget nogen senge til småkvierne. Kalvebokse, aflastningsboks og en pumeløsninge til gylle mangler også.

Ingen byggegaranti
Herefter går Jan Olsen aktivt ind i byggestyringen.

Han ringer til byggekonsulenten fra Gefion, som han ikke kan få fat i. Derefter ringer han til deres økonomikonsulent Per Meinert.

Det viser sig, at byggekonsulenten ikke har fået underskrevet byggegarantien, som de ellers havde aftalt.

- Det var noget med, at jeg og entreprenøren havde samme bank, så han mente ikke, at det var nødvendigt, siger Jan Olsen.

Han spørger Per Meinert om, hvad han kan gøre, hvis ikke byggeriet bliver færdigt. Jan Olsen får at vide, at Gefion har en forsikring gennem risikofonden, der dækker, hvis det skulle ske.

Men Gefion satte ikke gang i noget, og Jan Olsen koblede en advokat på sagen.

- Det begyndte at vælte ud med lig fra skabet, siger Jan Olsen.

I næste udgave af Landbrug ØST kan du læse andet og sidste kapitel i sagen om staldbyggeriet.

Fordi der er uenigheder om sagen har Gefion bedt om at få byggekonsulentens navn fjernet. Navnet på byggekonsulenten er redaktionen på Landbrug ØST bekendt.