NYBYGGERI: Sand i sengebåsene, spalter på gulvet og dybstrøelse i opstartsholdet er elementer, som familien Jensen, Gårdsted i Løgstør, ville have med over i deres nye 6200 kvadratmeter store stald med otte malkerobotter.
Da Ingelis og Leif Jensen og deres to sønner Jens og Martin Jensen bestemte sig for at bygge ny stald og udvide fra 400 til 550 årskøer var der tre ufravigelige krav til nybyggeriet.
Der skulle være sand i sengebåsene, dybstrøelse til køerne i opstartsholdet og spaltegulv.
Spaltegulvet satte byggeleder for landbrugsbyggeri hos Henriksen og Madsen A/S, Anders Hollesen, på noget af en prøve, da han havde sit livs største byggeprojekt nogensinde på tegnebrættet.
Han har løst det med Lely Discovery skrabere ovenpå gulvet og skrabere under gulvet.
- Det giver en mindre ammoniakfordampning end ved et fast gulv, fordi gyllen bliver ledt ned i gulvet. Der er faktisk lagt op til, at den løsning fremover bliver BAT, bedst anvendelig teknologi, fortæller han.
Gyllekanalerne er 1,20 meter dybe, og der er kun to trækstationer til skraberne under gulvet, der løber i hele staldens 168 meters længde.
Skraberne kører også ind under malkerobotterne, og på den måde har man undgået både ringkanaler og pumper. Der er lemme i gulvet, så man nemt kan komme til tværkanalerne, og service af skraberne under gulvet foregår gennem lemme udenfor stalden.
- Det er et meget enkelt system, og køerne er blevet meget renere og mere tørre, glæder Leif Jensen sig over.
Gyllesystemet er også indrettet med automatisk omrører og pumpefunktion, så familien slipper for at skulle røre i gyllen en gang om måneden.
Sand skal der til
Selvom der er sand i sengebåsene, så tør Anders Hollesen godt garantere, at alt sandet pumpes ud i gylletanken og ikke aflejres i kanalerne.
Og sand skulle der være i stalden.
- Det var en betingelse, at vi ikke skulle få noget, der var ringere, end det vi havde, siger Leif Jensen, der har brugt sand i sengebåsene de sidste ti år.
- Køerne holder længere, når der er sand i båsene, siger han.
Der må være noget om snakken, for han har haft hele 12 styk 100.000 kilos køer i sin besætning.
Senest er en 16 år gammel ko blevet hædret for 10.000 kilo værdistof. Den har leveret 135.000 kilo mælk i dens karriere og trives godt i den nye stald.
Hædersbevisningerne for de præstationer pryder væggene på første sal af den 335 kvadratmeter store servicebygning med kontorer og kaffestue. De hænger side om side med præmier fra dyrskuer, som en salmonella-status to desværre har sat på pause.
En god start
Familien havde også gode erfaringer med, at opstartskøerne gik i dybstrøelse, hvis der var behov for det.
Derfor skulle det også være i den nye stald, hvor de har indrettet en opstartsafdeling med 20 til 25 pladser i dybstrøelse og 60 sengebåse. Der er en malkerobot til at betjene afdelingen.
- Nogle køer har måske kun brug for to dage i opstartsholdet, mens andre kan have brug for ti dage, siger Leif Jensen og fortsætter:
- Svage køer kan altid begå sig i dybstrøelse, og på den måde kan vi skåne de køer, der trænger til ekstra pleje.
- Det er vigtigt, at koen får en god start på laktationen, understreger Anders Hollesen.
Mere fleksibel hverdag
Men det er ikke alting, der er, som det var i den gamle stald. Før blev der malket i en to gange otte side by side malkestald. Nu klarer otte Lely Astronaut A3 Next robotter den opgave, og det er meget anderledes for familien Jensen.
- Nu står jeg først op mellem klokken 6 og 8, siger Leif Jensen med et smil.
Før var to mand i gang i malkestalden to gange om dagen i fem til seks timer ad gangen.
- Der var man bundet til et samlebånd i den samme arbejdsstilling i nogle meget faste rammer. Det er meget mere fleksibelt nu, siger Leif Jensen.
Desuden mener han ikke, at det er nok for køerne at blive malket to gange om dagen. Hvis køerne selv kan vælge, og det kan de nu, går de i malkerobotten 3,2 gange om dagen.
Det kan allerede ses på ydelsen, der er steget fra 30 til 36 kilo mælk pr. ko pr. dag.
Men fordi køerne nu selv kan gå i malkerobotten, betyder det ikke, at der går mindre tid med at passe køerne. Der skal ordnes senge, observeres og hentes køer, der ikke selv er gået i robotten.
- Ingen teknik kan afløse opsyn med dyrene. Det kommer aldrig. Man skal ud mellem køerne, siger Anders Hollesen.
Leif Jensen er enig.
- Hvis man ikke tjekker og holder opsyn, så kan det gå ringere med robotter. Man skal gøre noget ved det, og man skal interessere sig for det for at få noget ud af det, siger han.
Fremtidssikret stald
Der er ingen tvivl om, at Leif Jensen interesserer sig for sine køer. Det gør hans to sønner også, så da valget mellem at renovere en tilkøbt ejendom eller bygge ny, besluttede de sig for at fremtidssikre bedriften og bygge ny stald.
Stalden er placeret og bygget på en måde, så det er muligt at udvide yderligere, hvis det bliver nødvendigt.
Der er plads til 550 køer, men indtil videre er der 400 køer i stalden, der blev taget i brug den 15. juni. Familien køber ikke dyr ind, så der går et år, inden den er helt fyldt op med eget opdræt.
De har 350 hektar og forpagter 20. Markplanen er traditionel med majs, græs og vårbyg. De har et marksamarbejde med en kollega, der sår, mens familien Jensen kører gylle. Maskinstationen snitter græs og majs.
Driften ser meget anderledes ud nu, end dengang Leif Jensen overtog gården efter sin far i 1973 med 28 køer.