Om igen med vandplanerne

Kristian Gade har været formand for Holstebro-Struer Landboforening, siden han for fem år siden afløste Martin Merrild på den post. Han er tillige formand for landboforeningernes sammenslutning i det midt-vestjyske, Landbo MidtVest, og sidder i primærbestyrelsen i Landbrug og Fødevarer, og han er godt tilfreds med organisationen.

- Det er blevet lidt moderne at kritisere den nye organisation, men de orienterer altså alle formænd rigtig godt. Hvis man vil have noget at vide, er det jo også op til en selv, understreger han og tilføjer, at vandplanerne fylder vildt meget i arbejdet.

- Vi har da fået resultater, mener han, idet han henviser til Grøn Vækst 2,0 og til, at mange elementer i vandplanerne nu er skudt til hjørne, så man kan få dem undersøgt ordentligt.

- Jeg er ret sikker på, at vi finder ud af en anden måde at gøre tingene på, siger han optimistisk og understreger:

- Det kan jo ikke være rigtigt, at Danmark skal bruge så mange penge på kvælstof og miljø, når der er så mange vigtige ting, vi ikke har råd til. De gamle analyser af vandmiljøet er jo lavet under helt andre økonomiske forudsætninger, og uden nogen af de besluttende kendte de meget alvorlige konsekvenser, siger han og spørger også, hvad det vil hjælpe, at Danmark reducerer kvælstoffet med lidt, når der sendes så meget ud i Østersøen fra syd.

- Dermed straffes vi for de andres forhold, og det er ikke rimeligt, understreger landboforeningsformanden og tilføjer:

- Selvfølgelig skal vi bidrage, men ikke med mere end de andre lande.

Vådområder
I Holstebro Kommune er der udpeget to vådområder efter frivillighedsprincippet. Men også de skal undersøges nærmere efter Kristian Gades mening. For hvad sker der med de bagvedliggende arealer om fem til ti år, spørger han. Det forventer han, at få en afklaring af.

- Det er jo på den ene side ikke rimeligt, at de, der ligger bagved, bliver sorteper. Men på den anden side, hvis vådområder har så god en effekt, skal vi da bruge den metode i stedet for en generel kvælstofnedsættelse, siger han.

Men Kristian Gade understreger, at det er nødvendigt at få en tilbundsgående debat om vandplanerne og dermed også om de sidste 10.000 tons kvælstof, der skal findes. Det må efter hans mening bringes tilbage til EU.

- Det er så dyrt, at vi må spørge os selv og EU, om det er rimeligt at bringe planerne ud i livet nu - i stedet for at gøre det muligt at få råd til at give vores børn en ordentlig uddannelse, siger han og tilføjer:

- Man må vide, at ambitionsniveauet nok har været for højt på et tidspunkt, og det må der gøres noget ved, inden det koster alt for meget.

Var konsekvenserne kendt
Kristian Gade tvivler også på, om konsekvenserne af beslutningen om vandplanerne også var og er kendt.

- Det er vel knap nok endnu gået op for befolkningen og måske heller ikke for politikerne, hvor store konsekvenserne egentlig er. Det, vi er på vej til, er bare at opfylde miljøaktivisternes ønskeliste, og det har vi slet ikke råd til, tilføjer han.

Men Kristian Gade er optimist. Han tror på beslutningerne lader sig ændre til noget mere fornuftigt. Derfor mener han, at der kommer en god fremtid for det danske landbrug.

Det skyldes også, at priserne er vendt, at de danske landbrugsvarer har en god kvalitet, at virksomhederne er på forkant med udviklingen og så kommer der flere og flere mennesker, der skal brødfødes.

- Men det er vigtigt, vi har lige vilkår, understreger Kristian Gade.

Holstebro-Struer Landboforening gør meget ud af at være synlig i lokalområdet. I rådgivningsarbejdet er de med i rådgivningsselskabet Heden og Fjorden sammen med Hedens Landboforening, Ikast Bording Landboforening og Vestjysk Familielandbrug.

- Men med den lokale landboforening er der tæt kontakt til lokalsamfundet, understreger Kristian Gade, selvom han erkender, at der er noget dobbeltarbejde og mødevirksomhed, når rådgivning og forening ikke er sammenfaldende.

- Vores medlemmer skal føle, vi gør noget for dem, understreger formanden og fortæller om den kontakt, der er etableret til både Holstebro og Struer Kommuner.

Han mener, at kendskab til hinanden er en vigtig forudsætning for samarbejde.

Landboforeningen har således haft flere møder med kommunerne i Holstebro og Struer. Begge kommuner regner med at have sagspuklen af paragraf 12 sager væk inden den 1. oktober. Ellers skal de betale deres tilskud tilbage til ministeriet.

- Problemet er så, at de honoreres for at skaffe puklen af paragraf 12 sager væk. Derfor frygter vi for alle paragraf 10 sagerne, siger Kristian Gade og tilføjer, at det blandt andet kommer til at berøre en del minkavlere i området.

Alliancepartnere
Landboforeningen arbejder gerne sammen med alle andre foreninger i lokalområdet.

- Det er vigtigt, vi søger vore alliancepartnere, så vi ikke kommer til at stå alene, mener Kristian Gade, der derfor også samarbejder med blandt andet LO, 3F, Industri og Håndværkerforeningen og Handelsstandsforeningen.

De har blandt andet holdt et fælles møde om Villys vinkel på Vestjylland. Her var det Villy Søvndal, der fortalte de lokale foreninger om fremtidsmulighederne i det vestjyske.

- Det blev en god eftermiddag, og det er en god måde at lære hinanden at kende på, siger Kristian Gade.

Det betyder noget, at man kan tale sammen om sagerne, før de bliver blæst op, mener han.

Også i landboforeningernes sammenslutning i det midtvest jyske gøres der meget for at skaffe alliancepartnere og lære andre at kende. Til de seks årlige møder er der således altid inviteret en indflydelsesrig person udenfor medlemskredsen til oplæg og debat. Næste gang bliver mødet holdt hos Lemvigegnens Landboforening, og gæsten bliver Kresten Touborg fra SF.

Se indad
Men alt samarbejde indebærer også, at man skal se på sig selv.

- Vi skal som landbrug også se, hvordan vi selv agerer. Vi har jo også ansvar for at opføre os ordentlig. Det synes jeg, vi gør, understreger landbrugets formand i det midt- og vestjyske.

Det stod ikke skrevet over Kristian Gades vugge, at han skulle være landmand. Selvom hans far var inden for branchen, er han født og opvokset i Holstebro by, hvor hans far solgte landbrugsmaskiner. Men en praktikplads i 9. klasse gjorde udslaget. Han havde ikke ønsket at komme ud på landet, men det kom han - og han er blevet der siden og har fået en landmandsuddannelse fra Asmildkloster og Vejlby landbrugsskoler.

Han købte sin landbrugsejendom i fri handel i 1989. Beliggende som den er, midt i Hogager, har det ikke været let at få lov til at bygge. Familien har nu en besætning bestående af 135 køer blandet af røde og sortbrogede køer plus opdræt. De driver 225 hektar. Krydsningerne skyldes, at man lægger vægt på holdbarhed og krydsningsfrodighed.

- Familiemæssigt med fire børn har det været en fordel at bo inde i byen. Men nu trænger vi til renovering, siger Kristian Gade, der indenfor de bestående rammer har formået at udvide fra 60 til de 135 køer.

De står stadig i bindestald.

Og medhjælperskaren er familiær. Foruden Kristian Gade selv er det hustruen Birgit Gade og deres søn Rasmus, der er faglært landmand.

Udvidelse ude på marken
- Men vi arbejder på at få lov at bygge på åben mark. Vi har en forhåndstilkendegivelse fra miljømyndighederne, og nu er vi ved at undersøge, hvad pengeinstituttet siger til sådan et barmarksprojekt, fortæller han.

Årsagen, til at han ønsker at udvide nu, er dels, at en søn er kommet hjem for at deltage i bedriften, men også at han synes, at han nu kan se en fremtid for landbrugserhvervet i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at man har fået tilladelse til at bygge Måbjerg-værket, fortæller han. Det værk, der har været ti år undervejs, giver mulighed for at bygge stald og så komme af med gyllen på en fornuftig måde, mener han.

- Nu kan vi adskille stald og mark på en fornuftig måde. Det vil give masser af muligheder, siger landmanden i Hogager, der ser lyst på landbrugsfremtiden og nu gerne vil bygge til 300 køer.

Han behøver kun at have jord til en del af gyllen, for han vil levere gyllen til biogasanlægget, og han behøver blot at få en del af dyreenhederne tilbage fra Måbjergværket.

- Det giver store muligheder for at udvide, understreger han.

Det tog ti år. Men nu graves der på livet løs til anlægget af det store Måbjerg-biogas i Holstebro. Det officielle første spadestik tages af fødevareminister Henrik Høegh den 16. august.

Allerede nu er der gang i gravearbejdet. Man fik tilladelsen fredag den 4. juni, og om mandagen startede arbejdet. I foråret 2012 skal det være færdigt.

- Det bliver en stor dag, understreger landboforeningsformand Kristian Gade.

Men der resterer stadig et udestående, som Landboforeningen har arbejdet på at få en løsning på de sidste par år. De mener, at den afgassede gylle skal kategoriseres som handelsgødning.

- Dermed skal de bedrifter, der modtager gyllen, ikke screenes efter husdyrbrugslovgivningen, siger Kristian Gade og understreger, at det også vil fremme omsætteligheden af den afgassede gylle, samtidig med at miljøtilladelserne bliver mere enkle, og udnyttelsen af værdistofferne bliver bedre.

Til glæde for alle
Han glæder sig til værket bliver en realitet, og den rå gylle blot skal afleveres tæt ved den ene af de to planlagte omladestationer, og den mængde afgasset gylle, der er bestilt, kan hentes samme sted.

Med omladestationerne mindskes den tunge trafik ind til biogasanlægget ganske betydeligt.

I starten havde landbruget 51 procent af aktierne. De er solgt nu, og det er kommunerne, der står med værket. Det er Kristian Gade rigtig godt tilfreds med.

- Værket skulle jo gerne være til glæde for hele området og alle borgere i Holstebro og Struer, understreger han og tilføjer, at landbruget gør det, de har forstand på.

De laver råvaren i form af gylle og lader andre producerer varmen.

- Gassen bliver billigere, og bio-gasssen er godt for både natur og klima. Værket er en win-win-situation, og det har været hele kampen værd, understreger Kristian Gade.