En ny rapport fra den svenske myndighed Jordbruksverket viser, at den offentlige nytte af landbrugsstøtte varierer meget. Rapporten sætter spørgsmålstegn ved de direkte betalinger, som svarer til 23 procent af EU's samlede budget.

EU-støtten bliver udbetalt i hele EU, men gør reelt kun nytte i områder, hvor landbruget har en svag konkurrenceevne. Støtten kan erstattes af foranstaltninger til at bevare landskabet og den biologiske mangfoldighed samt foranstaltninger til at redde arbejdspladser i områder, der lider af affolkning, siger Sone Ekman, økonom i Jordbruksverket.

Rapporten peger på to grunde til at støtte landbruget. Den ene er landbrugets bidrag til miljøet. Her kan støtte være berettiget for at forhindre landskabet fra at gro til, og for at forhindre, at den biologiske mangfoldighed eller kulturelle værdi går tabt.

Den anden grund er for at fastholde arbejdspladser i områder, der lider under affolkning. Men det er ikke indlysende, at støtte til landbrugsproduktion er den billigste måde at skabe arbejdspladser på, pointerer rapporten.

  

Miljøpåvirkninger
Når det kommer til at mindske negative miljøvirkninger fra landbruget er rapportens konklusion, at bedrifterne i første omgang selv skal betale for dette.

Ud over EU-støtten sætter rapporten også spørgsmålstegn ved støtte til produktion af landbrugsprodukter. Her kan der være tale om prisstøtte, område- og husdyrstøtte samt investeringsstøtte. Produktionsstøtten er blevet reduceret i størrelse i løbet af de sidste 20 år, og denne udvikling bør fortsætte, konkluderer rapporten.

  

Reformtempo ned
- Vi forventer ikke nogen hurtig og drastisk ændring af politikken, men snarere gradvise ændringer, siger Sone Ekman. At EU har fået flere medlemslande, og EU-Parlamentet har fået medbestemmelse i spørgsmål om jordbrug kan betyde, at reformtempoet ikke vil blive så hurtigt som før, erkender Sone Ekman.

Baggrunden for rapporten er den aktuelle debat om, hvordan den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 skal udformes.