Landbrugsorganisationen har ikke opgivet at slippe af med kravene om målrettede efterafgrøder uden kompensation, forsikrer Niels Peter Nørring, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer.
Kampen mod den udskældte lov, der medfører krav om op til 37 procent efterafgrøder uden kompensation i sårbare vandoplande, er slet ikke slut.
Det forsikrer Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi i Landbrug & Fødevarer.
- Loven om efterafgrøder har, ikke uberettet, medført massiv kritik fra en række af vores medlemmer, og det er også en lov, som vi fra første dag, har taget meget alvorligt, siger han.
Loven, der for mange landmænd får massive økonomiske konsekvenser, blev vedtaget i Folketinget i december sidste år som et led i Grøn Vækst. Før det blev vedtaget havde Landbrug & Fødevarer, dog uden held i et høringssvar i oktober, gjort opmærksom på problemerne i loven, som man mener minder om ekspropriation uden erstatning.
- I lovforslaget skrev man jo direkte, at det her for nogle landmænd har ekspropriationslignende karakter, og så er det op til landmændene selv at gå til domstolene og få en erstatning. Det synes vi jo, er fuldstændig urimeligt. Når man går så vidt, og skriver sådan noget i lovforslaget, så burde man jo allerede dengang have tænkt, man skulle finde en anden løsning, siger Niels Peter Nørring.
Stadig tid
Han mener man dog, at der stadig er tid til at rette op på det hele og få overbevist politikerne, at de har lavet en fejl. Især nu hvor regeringen og Dansk Folkeparti alligevel er blevet enige om, at der skal indledes et analysearbejde af virkemidlerne i vandplanerne. Et analysearbejde der først ventes færdigt i 2011.
Man har derfor endnu engang taget fat i de relevante ministerier og politikere.
- Loven er vedtaget, men efterafgrødekravet om 140.000 hektar efterafgrøder kommer jo ikke til at gælde før tidligst i efteråret 2012. Vi har altså stadig tid til at få lavet en bedre model, siger Niels Peter Nørring.
Vil være bizart, hvis ikke…
Han finder det bizart, hvis regeringens og dets støttepartis analysearbejde i forbindelse med vandplanerne, der skal se på omsættelige kvælstofkvoter, men også se på alternative løsninger, kun kigger på et nyt system, der skal lægges oven på hele den eksisterende regulering.
- Altså vil man lave noget, der hedder omsættelige kvælstofkvoter, så bør det være en erstatning til det eksisterende system, man kan ikke køre med begge systemer, siger Niels Peter Nørring.
Som en gammel bil
Han sammenligner det med at lægge et nyt system oven på eksisterende regulering med, at man har sin gamle bil hos mekanikeren, og mekanikeren blot monterer nye dele på i forvejen gammelt skrammel.
Står det til Landbrug & Fødevarer, så ville man altså gerne være med til at få analyseret om ikke hele det gældende gødskningssystem burde skiftes ud. Igennem mange år har man nemlig lavet småjusteringer og serviceeftersyn på systemet.
- Nu er tiden inde til at få kigget det hele igennem. Nu har man i det her analysearbejde chancen til at sige, om vi ikke kan gøre det på en mere intelligent måde. Både af hensyn til landmændenes økonomi og til miljøet, lyder det fra Niels Peter Nørring.
Analysearbejdet om virkemidlerne i vandplanerne blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om i forbindelse med hjælpepakken til landbruget, der blev offentliggjort i sidste måned.
Det er kun, hvordan man får mindsket de sidste 10.000 ton af de i alt 19.000 ton reducering i udvaskning af kvælstof til vandmiljøet inden 2015, som man skal kigge på i arbejdet.