I nogle områder af landet er det kun Latitudebejdset vinterhvedehybrider, der med vitalitet og bedre grokraft klarede den lange vinter, mener grovvareselskab.
Efter den snerige vinter har flere landmænd observeret, at vinterhvedehybriderne står langt bedre og er mere fremskredne end de konventionelle sorter. Hybridsorterne har vist en speciel vitalitet og grokraft, og de er nogle steder de eneste, der har overvintret.
Det fortæller Allan Kamp, som er faglig ansvarlig på det grønne område i Vestjyllands Andel.
- I det nordvestjyske ser vi en udvintring på 40 til 60 procent af vinterhveden. Specielt her fra Gudum og ud til Vesterhavet er det helt galt. Omvendt har hybridhvede klaret sig rigtig flot gennem vinteren, siger han i en mark i Resen ved Struer.
En grøn revolution
Her driver Bonnesig I/S cirka 500 hektar, og ud af 220 hektar hvede er der 15 hektar med hybridhvedesorten Hymack. På en del af marken er der også brugt Frument, fordi såsæden slap op.
- Her kan man i samme mark tydelig se forskellen imellem Hymack og Frument, påpeger Allan Kamp, som mener, at hybridsorterne er en del af en ny grøn revolution.
Hybridsorterne skal sås i første uge i september. Her er Hymack sået den 2. september og Frument en uge senere.
Forfrugten er hvede.
Frument udsæden er hjemmeoprenset, og eventuel bejdsning på den kendes ikke. Hymack udsæden er bejdset med Latitude og Celest Formula M, der har effekt mod sneskimmel.
Under bestemte forhold
- I forsøg fra Flakkebjerg i 2008 har Celest vist god effekt mod sneskimmel, og det ser vi også i år, oplyser han.
I Flakkebjergforsøgene fra 2008 var det dog primært Fusarium, der blev undersøgt.
Ifølge Allan Kamp vil hybridsorterne aldrig vil blive udbredt til det meste af hvedearealet, fordi de har deres berettigelse under bestemte forhold.
- Latitudebejdset vinterhvedehybrider egner sig specielt til andenårshvede og på de lettere jordtyper. Sorterne har også en høj mangantolerance og bør vælges til arealer, og hvor der erfaringsmæssigt er problemer med manganmangel. Det er vores erfaring fra de seneste fire-fem år, pointeres det.
- Vi anbefaler, at der sprøjtes med mangan, men her er der ikke tilført mangan, tilføjer han.
Ser fornuftig ud
På billedet ser Hymack ifølge Landskonsulent på Videncentret for Landbrug, Morten Haastrup, rimelig fornuftig ud.
- Den vil da muligvis give et større udbytte, men jeg synes ikke sammenligningen er helt fair, idet Frument måske slet ikke er bejdset, og der er også er forskel på såtidspunktet, påpeger han.
I følge Allan Kamp har hybriderne også en høj tolerance under tørre forhold, og de er desuden kendte for at være meget vinterfaste under forhold med barfrost.
- Der er lige kommet nye tal fra Baltikum, hvor Hymack får topkarakter for overvintring, og det er ekseptionelt i dette område, siger han.
To centimeter dybde
Når nogle planteavlere er blevet skuffet over hybriderne, skyldes det ifølge Allan Kamp, at udsæden sås for dybt.
- Mange har sået i fire-seks centimeter dybde, men ifølge forædlerne i Frankrig skal frøene placeres i nøjagtig to centimeter dybde. Hvis de placeres for dybt, bruger de for mange kræfter på at spire frem, og så sætter den kun tre-fire sideskud. Frøene skal komme hurtigt op og bruge energien på at lave en kraftig buskning, og så kan den sætte 10-15 sideskud.
Her er der sået med en Horsch Pronto såmaskine, som kan lægge frøene i nøjagtig to centimeters dybde. Forud for såning er JB4-jorden pløjet.
Kritik af Landsforsøg
- Såteknikken er vigtig. Det betyder også, at det kan være vanskeligere at etablere hybridsorterne under optimale forhold i denne dybde på en stiv JB7. Hybridsorterne stiller specielle krav til jord og sådybde, og når merudbytterne ikke viser sig i Landsforsøgene er det fordi, de ikke dyrkes som hybrider, mener Allan Kamp.
Landskonsulent Morten Haastrup vurderer, at frøene i sidste års forsøg er sået dybere.
- Sidste år gennemførte vi nogle forsøg på let jord tre steder i de nordlige egne i Jylland, hvor vi sammenlignede hybridsorten Hymack med den konventionelle sort Ararat. Planen var udarbejdet i samarbejde med firmaet, der markedsfører hybridsorterne, og det blev efter deres anbefalinger sået primo september og med lave udsædsmængder. Sådybden var dog ikke en parameter i disse forsøg, så sorterne er ikke testet ved en sådybde på to centimeter. Der er formentlig sået i de normale tre-fire centimeter dybde, erkender han.
Dårlig økonomi
- Resultaterne af kun et års forsøg viser, at det er svært at opnå økonomi i dyrkning af hybridsorterne. Det ser ret skidt ud med hensyn til nettoudbytte, fordi udsæden er markant dyrere og udbyttet lavere. Det kunne da være interessant at lave flere års forsøg, hvor også sådybden indgår, så vi kan sammenligne resultaterne over en årrække, siger landskonsulenten.
I hybridhvede sås 1,6 unit pr. hektar, hvilket svarer til 70 kilo såsæd.
- Hvor de konventionelle sorter kun sætter 2-3 aks, kan hybridsorterne sætte 10-15 aks pr. plante. Det er den meget store buskningsevne, der er årsag til at den kan sås så tynd, forklarer Allan Kamp.
Merpris ved hybridudsæd
Latitudebejdsning er forholdsvis dyr, men han mener, at omkostningen er relativt mindre, når der kun skal bruges 70 kilo udsæd pr. hektar.
- Merprisen ved at så hybrid Latitudebejdset udsæd i forhold til traditionel Latitudebejdset er 300 kroner. pr. hektar. Det vil man nok kunne høste i merudbytte på en mark som denne, understreger han, og tilføjer, at man skal passe på ikke at spare sig fattig.
I Landsforsøgene er der ud fra de oplyste priser fra firmaet bag hybridsorterne beregnet omkostningerne til Latitudebejdset hybridudsæd på omkring 1.000 kroner pr. hektar.