- Sig nej tak til hjælpepakke

Landbruget har ikke brug for hjælpepakker, men ordentlige erhvervsbetingelser, siger formanden for foreningen Bæredygtigt Landbrug.

Nej til hjælpepakker – ja til ordentlige erhvervsvilkår.

Sådan lyder reaktionen fra formanden for den nye forening Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag præsenterede en ny hjælpepakke til landbruget.

Christian Castenskiold mener ikke, at pakken gør den store forskel for landbruget, og han forudsiger store problemer med at få forklaret landmændene, at den nye hjælpepakke er til deres fordel.

- Som jeg ser det, vil pakken kunne give landbruget 2 x 0,5 milliarder kroner i likviditetslettelse. Til gengæld når vi meget hurtigt frem til, at det hele bliver finansieret af erhvervet selv. Derudover ser alle ulemperne i Grøn Vækst ud til at forblive intakte, konstaterer Christian Castenskiold.

Han mener ikke, at pakken bringer landbruget videre, og at erhvervet derfor burde have takket nej til hjælpepakken.

- Vi skal ikke bare gå baglæns og tage, hvad vi kan få. Det er begyndelsen til enden, lyder det fra formanden. Han kan ikke se, hvorfor landbruget skulle involvere sig i en løsning, som på langt sigt alligevel slår erhvervet ihjel, siger Christian Castenskiold.

Forsømmelse
Christian Castenskiold er helt på det rene med, at prisen for at sige nej tak til pakken kan være, at enkelte landmænd går nedenom og hjem lige her og nu. Til gengæld tror han på, at et nej kan være med til at sætte en nødvendig kant og give en opmærksomhed, som skal være første skridt på vejen til, at dansk landbrug kan lykkes med at trænge igennem med dets budskaber om, at erhvervet har verdens bedste og mest miljøvenlige produkter sammenlignet med konkurrenterne.

- Landbruget har i mange år forsømt at fortælle befolkningen om disse positive ting, og det koster os nu 2 milliarder kroner årligt i tabt konkurrenceevne. Det er rigtigt ærgerligt, for en veltilrettelagt oplysningskampagne for en halv snes år siden ville have gjort, at vores omverden ville have forstået, at landbruget ikke bare spreder gift og gylle alle vegne, siger Christian Castenskiold, og tilføjer, at kampagnen også kunne oplyse om de samfundsøkonomiske konsekvenser af en mindsket landbrugsproduktion.

Forståelse
Christian Castenskiold håber, at det stadig er muligt at gennemføre en sådan kampagne.

- Nu må man virkelig tage fat. Alle andre erhverv bruger penge på oplysningskampagner, og det skal vi også. Dette ville føre til en ordentlig diskussion med det øvrige samfund, som kan give folk en forståelse, der betyder, at vi undgår flere politiske lappeløsninger.

Christian Castenskiold kan ikke svare på, hvordan hjælpepakken skulle have set ud, hvis Bæredygtigt Landbrug skulle have bakket op om pakken.  

- Det, der er afgørende for os, er, at landbruget får nogle betingelser, som gør, at vi kan konkurrere, siger formanden, og kritiserer blandt andet tiltagene, der skal fjerne 9.000 tons kvælstof årligt – obligatoriske dyrkningsfrie zoner, efterafgrødeetablering, osv.

Kan gøres bedre
- I dag er det sådan, at der vil være utallige steder, hvor vi skal dyrke efterafgrøder, som ingen effekt har. Det er gak i låget, især når man tænker på, at vi med en mere målrettet indsats kan gøre det meget billigere og mere effektivt at begrænse kvælstoftilførslen, siger Christian Castenskiold.

Bæredygtigt Landbrug har tre målsætninger: at afskaffe de økonomisk belastende dele af Grøn Vækst, at sikre landbruget mod nye indgreb og at afskaffe skatter og afgifter, der belaster erhvervets økonomi i forhold til konkurrenter i andre lande.

 

Læs også