Schweizerfrancen er i disse dage ved at finde et toppunkt. Men der er risiko for yderligere stigninger på langt sigt, vurderer finansieringschef.
Det kan godt være, at schweizerfrancen (CHF) er på vej til at tage et pusterum, efter den er steget fra 5,08 til 5,19 kroner de seneste seks uger.
Men man skal passe på med at tro, at den nye top, der er ved at blive dannet i disse dage, er af langvarig karakter. Det mener finansieringschef i LandboSyd, Jens Schjerning.
- I slutningen af 2007 gik CHF fra at være i langsigtet nedtrend til at være i langsigtet optrend. Markedet fortæller os, at den langsigtede trend ikke er slut endnu, siger Jens Schjerning.
Finansieringschefen kan ganske vist ikke helt udelukke, at den kommende tid vil vise, at den top, som dannes i disse dage, markerer et skifte fra optrend til nedtrend i markedet. Men risikoen for, at den ikke gør, er høj, vurderer Jens Schjerning.
- 20-22 års renteforskel mellem Danmark og Schweiz vil på et eller andet tidspunkt skulle udlignes ifølge den såkaldte valutakursteori. Det vil ske enten i form af, at den danske rente dykker under den schweiziske, eller ved, at valutaerne ændrer sig i forhold til hinanden. Jeg vurderer, at det mest realistiske er, at schweizerfrancen vil stige i forhold til kronen, siger Jens Schjerning.
Han understreger, at det før er set, at CHF netop i krisetider stiger i forhold til kronen. Et eksempel er i 70’erne, hvor de fleste europæiske lande bøvlede med både faldende vækst, inflation og arbejdsløshed på én gang. Sidst i 70’erne steg CHF voldsomt (se grafen her på siden).
Selv om situationen sidst i 70’erne ikke helt kan sammenlignes med situationen i dag, mener Jens Schjerning, at den historiske krise, som vi er i nu, øger risikoen for, at CHF stiger.
Ganske vist har den schweiziske centralbank, SNB, signaleret, at den er klar til at kæmpe imod yderligere stigninger i schweizerfrancen af betydning. Det kan den gøre ved at trykke flere schweizerfranc-pengesedler.
Problemet er ifølge Jens Schjerning, at jo større krisen bliver, jo større er risikoen for, at gentagne interventioner med store udpumpninger af penge vil ende galt i form af, at inflationen vil begynde at stige afkoblet fra væksten. Det vil betyde stigende renter i en situation, hvor væksten er gået mere eller mindre i stå, hvilket er gift for nationaløkonomierne.
En sådan udvikling er SNB ikke interesseret i, men alternativet vil så være en stigning i CHF, vurderer Jens Schjerning.
- Dertil kommer, at det slet ikke er sikkert, at det vil lykkes SNB at gå imod markedet, siger Jens Schjerning med henvisning til, at centralbankers interventioner historisk set mislykkes ni ud af ti gange.
Hans vurdering af den kommende tids udvikling i schweizerfrancen er, at dens stigningspotentiale på den helt korte bane er begrænset. Derefter vil den enten bevæge sig sidelæns i markedet eller korrigere nedad. Og måske vil SNB endda hjælpe den en tak længere nedad med en intervention.
Derefter er der en alvorlig risiko for, at CHF vil stige til en top, der er højere end den, der dannes i disse dage, vurderer Jens Schjerning.
Finansieringschefen anbefaler landmænd, der har lån i CHF, at tage hånd om risikoen og drøfte eventuelle exit-strategier med deres rådgivere.