Ny landbrugslov bliver vedtaget i dag

Ved middagstid vil Folketinget i dag vedtage ændringerne i landbrugsloven, der har været på vej, siden Grøn Vækst-aftalen blev præsenteret i sommeren sidste år.

Et lovforslag som Landbrug & Fødevarer har talt meget varmt for, da man blandt andet mener, at ændringerne i landbrugsloven vil skabe en bedre platform for landmænd, der tænker i stordriftsfordele, til at udvikle og optimere deres bedrifter. Især fordi man opbløder loven omkring selskabserhvervelse, og gør det muligt at tilføre kapital og ny viden udefra.

Nu bliver det blandt andet muligt for aktieselskaber og fonde - også udenlandske - at købe sig ind, og eje landbrugsjord, og drive landbrugsvirksomheder. Det skal dog stadig være med landmanden, som den bestemmende part på bedriften.

Spinkelt grundlag
Vedtagelsen af lovforslaget i dag vil dog ske på et spinkelt grundlag, da kun Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil stemme for. De fire oppositionspartier er sammen med Dansk Folkeparti-udbryderen Christian H. Hansen, der netop har dannet partiet Fokus, alle modstandere af loven, hvis konsekvenser de ikke mener, er ordentligt belyst.

De er især bekymret over, hvordan livet og miljøet i landområderne bliver påvirket, når der åbnes op for de nye ejerformer, og når samtidig også lofterne over landbrugenes størrelse forsvinder, både hvad angår areal og antal dyr.

De fire oppositionspartier har alle allerede meldt ud, at de vil kigge den ny lov efter i sømmene, hvis de kommer til magten ved næste folketingsvalg. Det er derfor muligt, at den nye lov ikke får en særlig lang levetid.

Ikke bekymret
Udsigten til opkøb af dansk landbrugsjord fra kapitalfonde og aktieselskaber er dog ikke noget, der bekymrer Ib W. Jensen, formand for familielandbruget og viceformand i primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

Internt i Landbrug & Fødevarer har han ellers været en af de store kritikere af ændringerne i landbrugsloven.

- Det bekymrer mig ikke. Jeg kan da godt se, at der er nogle faremomenter ved det, men med de rammebetingelser som vi har i Danmark, så kan jeg ikke se, hvem der skulle få glæde af at gå ind at købe landbrugsjord nu.

- Til gengæld så kan jeg se det positive i den her lov ved, at mulighederne for, at flere unge kan gå sammen og købe sig et landbrug og lave sig en slags I/S'er eller andet fællesskab. Det er blevet lidt bedre, siger Ib W. Jensen.

Bekymret over fortrinsstilling
Hans bekymring har mere gået på reglerne omkring fortrinsstillingen, der ved første udkast helt var på vej til at blive afskaffet, men senere, ikke mindste efter stor intern debat i landbruget, blev ændret, så den stadig blev bevaret. Dog med den ændring, at grænsen for, hvornår det skal undersøges, om der er naboer, der ønsker fortrinsstilling, nu bliver hævet fra 100 hektar til 150 hektar.

- Det er pokkers ærgerligt, at der er sket de forringelser ved fortrinsstillingen, men det kan vi ikke gøre så meget ved nu. Set fra min stol, så er de regler en forringelse af det, som vi i Dansk Landbrug i sin tid blev enige om at anbefale. Men sådan er det. man må nogle gange give og andre gange tage, siger Ib W. Jensen.

Den nye lov får hårde ord med på vejen af foreningen Frie Bønder - Levende Land, der ser sig som aftager til husmandsbevægelsen. Formand Ole Kjærulff Davidsen advarer mod »katastrofale« følger af loven.

- Vi kan risikere at få produktionsformer, som er meget uhensigtsmæssige, i form af helt kolossale enheder, som ikke vil være rentable, men vil kræve fortsat statsstøtte. Vi får et landbrug, der er endnu mere skadeligt for naturen, og som vil tømme landdistrikterne yderligere for mennesker, siger formanden, Ole Kjærulff Davidsen, som selv driver økologisk landbrug ved Ry til Information.