DEBAT: Mens Landbrug og Fødevarers indlægsholdere på Nordeas landbrugskonference snakkede om besparelser, lød det flere steder fra salen, at det er landbrugets indtjening, der skal styrkes.
Nordeas møderække om landbrug, der for syvende gang arrangeres i samarbejde med Landbrug & Fødevarer (tidligere med Landbrugsraadet) har i år temaet »Gør det muligt«.
Under den titel fortalte både viceformand Niels Jørgen Pedersen, Landbrug & Fødevarer og landskonsulent Gustaf Bock fra Landbrugets Rådgivningscenter, at landmanden bare skal gå på omkostningsjagt og gøre som de bedste.
De erkendte, at det er hårde tider og landbruget er fanget i en gældsklemme med lave afregningspriser, stor gæld og problematiske offentlige rammevilkår. Samtidig med at bytteforholdet ikke har været ringere for landbruget i de sidste ti år. Men de understregede begge, at den enkelte landmand må servicere sin gæld. Og så de sig glædede over den lave rente.
Niels Jørgen Pedersen talte om, at jordskatterne skal afskaffes, om at få reduceret gebyrerne og om, at omkostningerne til Grøn Vækst og vandplanerne skal reduceres. Men han indrømmede også, at han ikke kunne komme med noget konkret på de punkter, hvor der er sket indrømmelser.
- Men politikerne er lydhøre, forsikrede han.
Se alternativer
Gustaf Bock talte om at indkassere endnu flere stordriftsfordele og at stile mod endnu højere mål end 30 grise pr. årsso. Han understregede, at et løft i indtjeningen er nødvendigt, og det skal landmanden finde.
- Hvis ikke Danish Crown kan give prisen, må man se på eksport og andre muligheder.
Dette synspunkt uddybede han i pausen:
- Den enkelte må jo afdække hvilke muligheder, der er for en øget pris. Der er mange muligheder i et frit marked. Man må undersøge mulighederne i stedet for passivt at blive ved med at gøre det samme. Og hvis rammevilkårene, herunder prisen, for slagtesvineproduktionen i Danmark er udtømte, må man jo gå andre veje, sagde han og tilføjede:
- Vi mangler en udmelding fra vore andelsselskaber om, at hvis rammevilkårene for eksempelvis slagtesvinene ikke er i orden, hvordan flytter vi så vores værdier med ud til et sted, hvor vilkårene er bedre.
Det samme en gang til
I debatten sagde økonomikonsulent Jess Magaard, Randers, at tankerne omkring effektivisering har man hørt de sidste ti år. Han efterlyste likviditet til landmanden, idet han understregede, at for at køre effektive forbedringer igennem kræver det investeringer.
Det fik dirigenten, TV2’s Jesper Steinmetz, til at spørge områdedirektør i Nordea Torben Simonsen, hvorfor banken ikke vil låne penge ud, når de nu har dem.
Hertil kunne Nordeadirektøren svare, at Nordea støtter deres landmænd og banken ikke skal bruge penge til en bankpakke.
- Vi er parat til at finansiere, hvis det er en fornuftig og god plan, sagde han.
Jess Magaard understregede senere, at de fleste af de landmænd, der har forberedt sig til fremtiden, har været igennem alle hjørner for at spare.
- Hvis vi skal videre, skal der investeres - tænk blot på 2013-problematikken. Og selvom der er ro på 2010 budgetterne nu, mangler der jo plads til investeringerne. Alt er skåret lige til. Der er stort set ingen ting til vedligehold og ingen ting til investering. Budgetterne hænger sammen takket være den lave rente og man bliver nødt til at blive i erhvervet, for man kan heller ikke sælge. Det er der ingen, der forholder sig til på mødet i dag, siger Jess Magaard.
Øg toplinjen
Økonomikonsulent Henning Krabbe, Brønderslev spurgte Niels Jørgen Pedersen, hvor meget en lettelse i rammevilkårene ville reducere omkostningerne på den enkelte bedrift. Hertil svarede viceformanden, at det er en bevægelse og han ikke ville sætte tal på.
Og Gustaf Bock supplerede med at sige, at fremtiden ville give andre rammevilkår. Og landmanden skal selv skabe resultaterne på bundlinjen.
Direkte forespurgt sagde Henning Krabbe, at det fremover efter hans mening var mere fokus på toplinjen, der skulle til, end fokus på bundlinjen.
- For bundlinjen afhænger jo i allerhøjeste grad af, hvad der kommer ind på den første linje, nemlig toplinjen der er indtjeningen, sagde han.
Hvis ikke toplinjen ændrer sig, har Henning Krabbe, svært ved at se lyset for landbruget fremover.
- Hvordan kan man få forbedret produktiviteten uden at få tilført kapital, undrer han sig over.
Mere for grisen
Heri er Michael Møller fra Fjerritslev og næstformand i Tican enig.
- Vi kan ikke spare os igennem det her. Mødet har haft al for meget fokus på at reducere omkostningerne. Vi skal have øget indtjening, sagde han og tilføjede:
- Vi må forklare forbrugeren, at vi skal have mere for vores varer. Tyskerne har en anden omkostningsstruktur og andre veterinærudgifter på slagterierne, derfor kan de betale mere ud end vi kan.