VENTETID: Omkring 75.000 sager venter i tinglysningssystemet efter overgangen til det digitale system. Kaj Jensen fra Vinderup har en af dem. For hver måned, der går, koster det ham 12.500 kroner.
Kaj Jensen, Vinderup, driver en svineproduktion med 1400 søer med salg af smågrise. Han driver 750 hektar med blandt andet læggekartofler.
I sommeren 2008 købte han 81 hektar fra Haderup Sognepræsteembede.
Overtagelsen var den 1. april 2009, og udstykningen blev gennemført den 11. september 2009.
Det er lige efter overgangen til digital tinglysning. Sagen er dermed endt i bunkerne hos Tinglysningsretten i Hobro.
Det koster nu Kaj Jensen 12.500 kroner pr. måned. Der er foreløbig gået over tre måneder, og ingen ved, hvornår sagen ender.
- Det er klart, det er svært at indføre et nyt system, men det er både arrogant og dumt, at så mange er blevet fanget i systemet, siger han.
Stella Nørskov Dalsgaard, advokatsekretær i LandboMidtØst, oplyser, at der er tale om 75.000 sager, og at tinglysningskontoret i Hobro ikke regner med at komme igennem bunkerne før til sommer engang. LandboMidtØst har i perioden siden september indberettet omkring 75 sager og fået under ti sager retur.
Mange er kommet i klemme med ventetiderne i den digitale tinglysning. Samlet løber regningen op i en halv milliard kroner. Det er en skandale, mener danske boligadvokater.
Kaj Jensen, Vinderup, der driver en svineproduktion med 1400 søer med salg af smågrise, er en af dem, der er kommet i klemme i systemet. Han driver 750 hektar med blandt andet læggekartofler. Derfor er han interesseret i jord, da der skal meget jord til i sædskiftet.
I sommeren 2008 kom præstegårdsjorden i udbud. Han bød og fik de 81 hektar jord. Han fik tilsagn fra kreditforeningen om 80 procents belåning, og der hjemtages et euro-lån på, hvad der svarer til 15 millioner kroner. Lånet blev hjemtaget på en bankgaranti, som Kaj Jensen skal betale en procent p.a. af i garantiprovision til Vestjysk Bank, indtil det endelige lån er gået i orden. Det er ikke sket endnu.
Han var en af de første, der kom til det nye digitale tinglysningssystem, der i september 2009 afløste de gamle tinglysningskontorer.
Det koster hver måned
Ved de tidligere tinglysningskontorer ville skødet have været endelig indført i tingbogen mellem 2 og 14 dage efter udstykningsskrivelsen, og dermed ville lånet være på plads. Så den garantiprovision Kaj Jensen har betalt fra omkring 25. september 2009 og fremefter, er det det nye tinglysningssystem kommer til at koste ham.
Foreløbig har det kostet ham tre måneders garantiprovision, eller hvad der svarer til 37.500 kroner. For hver måned der går, koster det ham 12.500 kroner yderligere, og der er ingen, der ved, hvornår det ender.
- Tinglysningskontoret mener selv, de vil være igennem bunkerne til sommer, oplyser advokatsekretær i LandboMidtØst Stella Nørskov Dalsgaard.
Både Kaj Jensen og Stella Nørskov Dalsgaard har forståelse for, at indførelsen af et nyt system kræver en indkøring.
- Men slet, slet ikke i den størrelsesorden, siger advokatsekretæren, der sidder med det daglige arbejde med tinglysning.
Spærret for pengene
- Vi var så heldige, at vi kunne få pengene hjem på en garantiprovision. Det er langt fra alle, der er så heldige, fortæller Kaj Jensen, og han er også glad for, det er et menighedsråd, der sidder i den anden ende af handlen og ikke en anden landmand, der står og skal bruge pengene.
- Men sådanne handler med mellemfinansiering hos banken, der venter i systemet, findes også, siger Stella Nørskov Dalsgaard og tilføjer, at en mellemfinansiering koster renteforskellen mellem et kreditforeningslån og et kassekreditlån.
Det vil typisk være på otte til ni procent på hele lånebeløbet.
Pengene for præstegårdsjorden står nu på en spærret konto til en meget lav rente.
- Men det er penge ud af lommen til ingen verdens ting hver måned, påpeger Kaj Jensen, der overvejer at køre sag mod staten for at få dækket de store udgifter.
Han finder det meget fint, at staten vil modernisere sine arbejdsgange. Men han undrer sig over, hvorfor man ikke har afprøvet systemet i enkelte retskredse og fået rettet begynderfejlene, før det gamle system blev nedlagt over hele landet. Og han spørger om staten mon har sikret sig, så kunderne kan få en erstatning for de mange penge, og hvem der mon bliver stillet til ansvar for sådan en fadæse.
LandboMidtØst har fået under ti sager retur ud af de omkring 75 sager, der er indberettet.
- Og de har alle været igennem manuel behandling, fortæller Stella Norskov Dalsgaard og undrer sig over, at vejledningerne, i hvordan hun som advokatsekretær skal bruge systemet, først ligger klar nu.
- Det er frustrerende. Ingen tvivl om det kommer til at virke. Men hvornår, spørger hun.