KVÆG-APPEL: Opsang fra Fyns Kvægs formand ved årsmødet til politikerne på Fyn og på landsplan
Hvor vil politikerne hen med dansk landbrug og kvægbruget?
Spørgsmålet stillede formanden for Fynsk Kvæg, Lars Iversen, da han på det traditionelle årsmøde op til jul i sin beretning havde et hip til lovgiverne.
- Skal vi fortsat være en vigtig del af den eksport, som har så stor en betydning for Danmark og dansk økonomi, spurgte han videre, da han blandt andet kom ind på den manglende harmonisering på EU-niveau, som koster meget på konkurrenceevnen. Han nævnte eksempelvis veterinærbestemmelserne.
- Vi er i dansk kvægbrug klar til konkurrence på et frit marked. Derfor er det meget uheldigt med en renationalisering af EU's landbrugspolitik, vi ser i øjeblikket, hvor flere og flere lande med tyske og franske bønder i spidsen, får større og større tilskud fra deres nationale regeringer.
- Hvis vi ikke kan få et frit marked, kan vi blive nødt til at ændre vores holdning til tilskud og markedsregulering. Politikerne må indse, at man ikke på den ene side kan indføre en masse nye love, som går ud over konkurrenceevnen, uden at man på den anden side giver erhvervet bedre rammevilkår, fastslog den fynske kvægformand, og med faktuelle tal understregede kvægbrugets betydning. Således er der cirka 54.000 beskæftigede i og omkring mælkesektoren i Danmark, hvilket giver en bruttoomsætning på 51 milliarder kroner og eksportindtægter på 13 milliarder kroner og et skattegrundlag på 12 milliarder kroner.
Lars Iversen kom i den forbindelse ind på »Lov om hold af malkekvæg«, som er i støbeskeen nu.
- Den vil gøre det endnu sværere for os som mælkeproducenter at klare os i konkurrencen med udenlandske mælkeproducenter. Der er mange fornuftige tiltag i lovforslaget, for eksempel omkring dyrevelfærd, men i den aktuelle situation er det meget vigtigt, at vi ikke skruer tempoet for højt op for implementeringen af ændringerne.
Heller ikke regeringens »Grøn Vækst« peger i retning af nye vækstmuligheder for erhvervet – men tværtimod nye stramninger og ekstra omkostninger.
Endelig lød Lars Iversens opfordring til regeringen og kommunerne, at miljøgodkendelsesordningen skal til at fungere, som det oprindelig var tiltænkt – nemlig enkelt, forudsigeligt og effektivt!
- Det kan ikke være rigtigt, at selv den mindste justering af produktion og drift skal udløse en ny miljøgodkendelse. Der er behov for en vis fleksibilitet ude på bedriften, så den enkelte landmand kan optimere sin bedrift og gøre en forskel i stedet for at bruge tiden på bureaukrati og papirbunker, lød det i formandsberetningen.
Svært år
Lars Iversen kom i sagens natur også ind på kvægbrugets aktuelle økonomiske trængsler.
- Vi kan ikke i fremtiden have et så gældstungt erhverv. I fremtiden vil mælkeprisen ikke være så stabile. Derfor bør vi gøre op med os selv, hvor hårdt vi vil sætte os økonomisk og dermed, hvor sårbare vil vi være.
- Mange kvægbrug i dag har meget store kapacitetsomkostninger. Det er derfor meget vigtigt at tjene mange penge, når priserne er gode.
I krisetider er det naturligt, at man ser på, hvordan situationen kan forbedres. Der er blevet foreslået mange forskellige løsningsmodeller, som for eksempel sænkning af kvoteloft eller en udslagtningsordning. Men Lars Iversen tror ikke på effekter af et politisk indgreb.
- Det vil blot sætte gang i kapitaliseringen af mælkekvoten igen, og det vil kun gavne dem, der vil stoppe og være med til at øge gælden for de unge og dem, der vil udvikle deres bedrifter.
- Vi er i dag er blandt de mest effektive mælkeproducenter på verdensplan, så vi vil på længere sigt nyde godt af en total afskaffelse af kvotesystemet.
- De danske politikere er i stedet nødt til at se på det omkostningssæt, vi som erhverv skal bære. Det gælder for eksempel omkostninger til veterinærområdet og alle de kontrolsystemer, vi har samt miljøet, fedtafgift m.m.
Lær af krise
Landmændene selv kan også lære af den finansielle krise, påpegede den fynske kvægformand overfor de omkring 150 fremmødte fynske kvægfolk ved årsmødet.
- Verdensmarkedsprisen på korn gør det ikke muligt at tjene penge med de jordpriser, vi har set. En jordpris på 130.000-170.000 kroner pr. hektar er efter min mening mere realistisk i fremtiden.
- Det er slut med at leve af konjunkturerne. Vi skal i fremtiden tjene penge på produktionen, som bør være det, vi i det daglige bruger mest tid på.
Lys forude
Lars Iversen understregede som afslutning i sin formandsberetning, at lige nu er det en ekstraordinær situation, men der lyspunkter forude.
- Der bliver flere og flere mennesker i verden, og det betyder, at markedet for danske mejeriprodukter vil vokse. Middelklassens købekraft i lande som Indien og Kina vil vokse markant i fremtiden. De vil få råd til at købe danske kvalitets fødevarer, og derfor er det meget vigtigt, vi er på de nye vækstmarkeder.
Desuden glædede han sig over de to prisstigninger på mælken her i efteråret og den ekstremt lave rente, som giver et pusterum.
- Endelig giver en god avl af grovfoder samt fald i prisen på indkøbt foder grund til en forsigtig optimisme.
Dialog
I forhold til tidligere årsmøder var det så som så med debatlysten blandt de fynske kvægbrugere. Bent Juul Sørensen fra Ærø savnede dog visioner for fynsk kvægbrug, ikke mindst set i lyset af kravene til naturpleje, når man samtidig nærmest lægger forhindringer ud for kvægbrugerne, når der søges miljøgodkendelser.
- Fynsk Kvæg kan i den forbindelse ikke gøre noget. Vi har 30.000 kroner i vort budget, og den politiske varetagelse af erhvervets forhold ligger i dag i foreningerne. Som bestyrelsesmedlem i Centrovice og i Dansk Kvæg vil jeg til gengæld forsikre, at vi jævnligt holder møder med kommunerne for at få sat fokus på kvægbrugets forhold, svarede Lars Iversen, her i egenskab som formand for Fynsk Kvæg.