BUDGET: Der lægges mange budgetter nu. Med de lave renter og lave foderomkostninger og uden investeringer hænger budgetterne for svin lige sammen, fortæller driftsøkonom hos LandboNord.
- Det bliver et kedeligt år. Der bliver ikke plads til investeringer og ikke meget til vedligehold.
Sådan vurderer driftsøkonomikonsulent Jørgen Cæsar Jensen, LandboNord, forholdene for svineproducenterne i 2010. Man er nu ved at lægge sidste hånd på op mod 300 budgetter.
Budgetterne vil blive fulgt nøje, er hans vurdering. Pengeinstitutterne vil følge med i, om omkostningerne holdes eller formindskes, og om effektiviteten stiger.
Hvad med prognoserne
Og så lægges der vægt på følsomhedsanalyser. Budgetterne ser nemlig ud, som de der blev lavet for 2009. Men da holdt prisen på grisen som bekendt ikke. Og det betyder meget, når nu der igen skal ses et år frem.
- Budgetterne hænger sammen, men vi kan ikke tåle hverken 1 krone eller bare 50 øre ned på noteringen, siger Jørgen Cæsar Jensen og tilføjer, at der generelt intet er til investeringer og meget lidt til vedligehold og reparation i de budgetter, der er lagt.
- Og så betyder det endda meget, at vi nu har de store afskrivninger for tidligere investeringer, men på den anden side ikke investerer nu, siger han og tilføjer, at det på den måde ser ud til, at der kan komme et positivt afdrag på kassekreditten i løbet af 2010.
Men han har svært ved at se, hvordan landbruget kan forrente gælden, hvis renten stiger. Budgetterne hænger jo sammen på grund af den lave rente, understreger han.
- 2010 bliver et pusterum, hvor renten stadig er lav, og hvor tingene skal rettes op, forudser han og tilføjer: Det bliver et kedeligt år med lidt nedslidning, men vi må jo håbe på bedre tider.
LandboNord har traditionelt lavet mange budgetter. Det er et godt værktøj, mener man der. Et værktøj som mange banker også efterspørger nu. I år er budgetterne for svineproduktionen på niveau eller lidt lavere end budgettet for 2009. Men de holdt jo som bekendt ikke - på grund af noteringen.
- Også derfor vil kravene til budgetopfølgning stige, og følsomhedsanalyserne bliver brugt rigtig meget nu, siger Jørgen Cæsar Jensen, der er driftsøkonomikonsulent i LandboNord.
En svineproducent med 900 søer, der feder det meste selv, vil få en ændring på omkring en million kroner, hvis noteringen ændres med en krone, tilføjer han og understreger, at det ikke giver et plus hos pengeinstitutterne, når prognoserne ikke holder.
- Pengeinstitutterne har generelt været flinke ved budgetkontrollerne, når afvigelserne skyldes noteringen. De har så accepteret afvigelsen, men de har bestemt ikke været tilfredse, understreger han.
Ikke plads til investeringer
At der ikke er plads til investeringer kan give problemer på sigt. Men i år 2010 vil der ikke være det, understreger Jørgen Cæsar Jensen og bemærker, at der i mange budgetter for 2010 er store afskrivninger for tidligere investeringer, men der bliver ikke brugt nye penge til investeringer i 2010. Derfor regner han med det likviditetsmæssigt bliver et bedre år.
- Men det er vigtigt hele tiden at holde fokus på det, landmanden selv kan gøre noget ved og på det, der flytter noget. Derfor skal effektiviteten stadig være i fokus, understreger han, idet han tilføjer med et smil:
- Husk: Det er ikke nødvendigvis den største effektivitet, der giver den bedste økonomi. Men det skader ikke.
Forhandling om renten
Budgetterne hænger også sammen takket være den lave rente, der mange steder bliver halveret til næste år. Men økonomikonsulenten ved også, der er meget stor forskel på renten.
- Husk der er mulighed for at forhandle om renten med det enkelte pengeinstitut, råder han.
Han har svært ved at se, at gælden kan forrentes på sigt ved en stigende rente uden en eller anden form for gældsaflastning eller indefrysning af gæld.
- Isoleret set med en uændret notering kan vi ikke holde til en rentestigning, understreger han og har svært ved at se fremtiden uden en eller anden form for gældsaflastning eller en form, hvor man kan sætte gælden i bero ved at indefryse den, som alternativ til at få en akkord.
- Og forrentning ved en højere rente kan kun ske hvis noteringen stiger samtidig, vurderer Jørgen Cæsar Jensen.
Og marken giver ikke så meget, som den gjorde tidligere. Konsulenten udtrykker derfor bekymring for, om svinenoteringen kan følge med i kornprisernes udsving.
Men han opfordrer landmanden til at bruge budgettet aktivt for at vise, der er styr over de ting, landmanden selv har indflydelse på. Det vil betale sig på sigt, mener han.
Og så understreger han gang på gang, at det gælder om at bevare både håbet, modet og motivationen.