Atter halmfyring på Fynsværket

HALM: Efter en nødreparation er Fynsværkets halmfyrede blok nu atter i drift. Mange halmleverandører er i en »træls« situation efter to måneders stop.

Den nye halmfyrede kraftvarmeblok på Fynsværket har haft en svær start. Senest blev der den 1. september konstateret brand i de posefiltre, som skal rense røgen for flyveaske. Branden medførte alvorlige skader på anlægget, hvilket betød, at prøvedriften måtte stoppe, og at Fynsværkets ejer, Vattenfall A/S, for anden gang i år påberåbte force majeure.

I stedet for en fuldstændig reparation, som vil vare tre måneder, besluttede værkets ledelse at foretage en nødreparation af posefiltrene, og udskyde den store reparation til sommeren 2010.

Nødreparationen blev udført i oktober, og anlægget blev sat i prøvedrift 3. november. Vattenfall gør opmærksom på, at kedel og halmlade fortsat er under indkøring, og at anlægget ikke er afleveret til kommerciel drift, hvorfor der vil kunne forekomme afbrydelser af driften. Man forventer dog at følge de udsendte vejledende leveringsplaner.

Situationen lysner lidt
- Anlægget kører udmærket med hensyn til filteret, og vi forventer stadig at kunne bruge 115.000 ton halm i sæsonen 2009-10, siger brændselsindkøber Henrik R. Hansen, Vattenfall.. Det er en reduktion på 17 procent eller 23.000 ton i forhold til de tegnede kontrakter.

- Langt den overvejende del af leverandørerne har valgt at få den overskydende mængde overført til næste sæson. Nogle få har valgt at benytte sig af muligheden for at få halmen fritstillet eller at få udbetalt penge mod bankgaranti.

- Genoptagelsen af prøvedriften betyder, at situationen nu lysner lidt, vurderer Henrik Hansen. Han understreger, at anlægget skal gennemgå en omfattende test, før det formelt afleveres til Fynsværket.

Nyt udbud
- Mit indtryk er, at det kører stille og roligt. Det er vi meget glade for - også for halmleverandørernes skyld, som har haft både praktiske og økonomiske problemer på grund af reducerede leveringer.

- Nogle medier har peget på, at halmmarkedet er i fare for at bryde sammen, blandt andet fordi priserne på halm er væsentligt højere end priserne på flis. Hvordan ser Vattenfall på det?

- Vi kører med halm, fastslår Henrik Hansen. Og vi forventer at afholde et halmudbud først i det nye år. Jeg forstår godt frustrationerne, og halmleverandørerne skal da også nok overveje, om de er konkurrencedygtige.

50 læs om dagen
Halmindkøber Thea Perch Nielsen, Vattenfall, oplyser, at den halmfyrede blok har kørt fuld last i nogle dage, og at der de fleste dage er kørt 50 læs halm ind om dagen. Inden afleveringen af anlægget skal der køres en test over 720 timer med varierende last.

Thea Perch Nielsen bekræfter, at der skal gennemføres et nyt halmudbud i begyndelsen af det nye år. Der er endnu ikke sat dato på, men udbuddet vil dreje sig om 170.000 ton halm til brug i sæsonen 2010-11.

Meget halm
- Der er mange store halmstakke ude på de fynske marker. Hvordan er situationen for halmleverandørerne, og hvad betyder det økonomisk, at Fynsværkets halmfyrede blok har været lukket ned?

Spørgsmålet stiller Landbrug FYN til gårdejer Gert Elbæk, Bogense, der er bestyrelsesmedlem i leverandørforeningen Fynshalm og i landboforeningen Centrovice.

- Der er meget halm, dels fordi Fynsværket ikke har brændt halm af i et par måneder, og dels fordi Dong ikke har taget ret meget ind ved den seneste licitation, påpeger Gert Elbæk.

Træls
- Stakkene ville være svundet meget, hvis det havde kørt planmæssigt. Fremover må folk nok i højere grad tilpasse lagrene. Men det er træls for dem, der har sat mange penge i at presse halm. Mange har nok også presset i håb om flere muligheder for afsætning.

- Det er også træls, at Dong ikke kan give en anstændig pris til landmændene. Med 50 øre kiloet til Enstedværket kan der ikke komme økonomi i det, understreger Gert Elbæk.

- Det er træls at være planteavler for tiden. De, der ingen kontrakter har, står dårligt. Jeg er ikke utilfreds, men jeg har ca. 1.000 baller stående pakket ind, som jeg havde håbet at komme af med inden jul. I det hele taget skulle de store »pølser« ude på markerne gerne snart væk. Der er værdi i halmstakkene. Men kvaliteten bliver ikke bedre med tiden.

Vattenfall viste velvilje
- Fra landboforeningens side kan vi blot konstatere, hvordan tingene er. Vore medlemmer har fået en god betaling for den halm, de har solgt til entreprenørerne. Men det er vigtigt, at entreprenørerne også er der til næste år.

- Vattenfall har vist en velvilje, som vi skal være glade for. De har rakt hånden frem for at få en løsning. Det ville have pyntet, hvis Dong havde taget en ordentlig mængde.

- Selv om vi lige nu ikke får penge ind for halm, så var det godt, at Vattenfall besluttede at lave en nødløsning, så halmværket hurtigt kunne komme i gang igen, slutter Gert Elbæk.

Læs også