De første grise ankommer til august
HÅRDT: Et år efter protestdemonstration foran Henning Rasmussens stuehus i Horne, er der falder ro over sagen. Første fase i staldprojektet er i fuld gang. – Men det har været hårdt, erkender svineproducenten.
- Et helvedes hårdt år.
Svineproducent Henning Rasmussen, Horne, skænker kaffe. Vi sidder i køkkenet i stuehuset på Hornevej 2. Udenfor summer bierne lystigt. Freden brydes kun af de biler, der holder ind for at købe frugt og grønt ved de mange boder langs landevejen.
Det kan være svært at forestille sig, at det nogensinde har været anderledes. Men det har det.
For blot et år siden gik bølgerne højt på Horne Land. Årsagen var landmandens planlagte byggeri af en slagtesvinestald på Rørmosegaard på Horne Strandvej. Et i øvrigt godkendt, miljørigtigt og fuldt lovligt renoverings- og byggeprojekt på en eksisterende kvægejendom.
Borgere i protest
Byggeplanerne fik en gruppe borgere til at protestere. De frygtede svinelugt og faldende huspriser i det smukke område. Og de fynske medier kunne beskrive et sceneri, hvor lokale demonstranter blev mødt af Henning Rasmussen-sympatisører fra nær og fjern, som inviterede til dialog og hotdogs på gårdspladsen.
Men både hotdogs og dialog blev demonstrativt vendt ryggen denne bygefulde juniaften for et år siden, hvor intet tydede på forsoning.
Siden er der kommet skred i dialogen. Og der blæser mildere vinde over Horne Land nu et år efter.
Henning Rasmussen løfter sit kaffekrus, tager en slurk, og siger:
- Det har bestemt ikke været et sjovt år. Men jeg synes, vi har fået vendt situationen til noget positivt i dag. Det viste sig, at nogle få fik rejst en stemning mod mig. I dag kan folk her på egnen godt se, at jeg ikke er en bandit.
Tre etaper
I begyndelsen af august sætter Henning Rasmussen de første grise ind i de 550 stipladser, der udgør staldprojektets første fase.
Efterfølgende skal der renoveres og bygges, så der kan laves yderligere 800 stipladser og i sidste fase 450 stipladser. Bedriftens samlede produktion på Henning Rasmussens gårde, Rørmosegaard, Horne Ny Præstegaard og på en lejet ejendom, kommer dermed op på cirka 16.500 slagtesvin årligt.
- Byggeprojektet kommer frem over til at forløbe uden sværdslag. Det er jeg sikker på, siger Horne-landmanden, der dog alligevel ser tilbage på hele sagsforløbet med en vis bitterhed.
Ikke rettet mod de øvrige Horne-borgere, men mod »systemet«.
- Da jeg købte Rørmosegaard for små tre år siden, fik jeg at vide, at jeg kunne forvente en sagsbehandlingstid på et år. I dag kan jeg konstatere, at der kom til at gå to et halvt år i stedet. Og det har været en dyr omgang, fastslår svineproducenten.
Dyr uvished
I de mange måneder, Henning Rasmussen og hans familie gik i uvished, mens miljøgodkendelsen trak ud og trak ud, har han ifølge egne tal manglet en million kroner i indtjening i forhold til, hvis han kunne have bygget efter et år.
Oveni kommer omkostninger til økonomisk garantistillelse, rentepenge og yderligere rådgivning.
- Der er kun én til at betale. Det er mig. Og jeg kan reelt ikke opfordre mine kolleger til at gå ind i et lignende projekt, før der ligger klokkeklare regler for, hvordan en sag skal forløbe. Det er lidt bittert sådan at have været prøveklud, og der bør sidde nogle embedsfolk med røde ører, siger han.
Mod på tilværelsen
Trods besværlighederne er initiativet ikke drænet helt ud af Henning Rasmussen. En eksisterende staldbygning på Rørmosegaard, hvor der går kreaturer svarende til 33 dyreenheder, påtænker han også at lave til slagtesvinestald.
Sker det, kan han producere cirka 1.200 slagtesvin mere årligt.
- Meldingen fra mine rådgivere hos Centrovice er, at jeg igen skal bevæbne mig med tålmodighed, hvis jeg ansøger om at konvertere de 33 kreatur-dyreenheder om til svine-dyreenheder. Det kan tage år. Det er nemlig kompliceret, og en opgave myndighederne slet ikke er gearet til, siger landmanden med et skævt smil.
Landmandsvelfærd?
- Omvendt, tilføjer han, kan man godt forlange af os landmænd, at vi skal løse en række bureaukratiske opgaver på langt kortere tid.
- Tænk bare på gødningsregnskab, moms osv. Det skal vi klare på langt kortere tid. Jeg fristes til at sige, at alt det her med dyrevelfærd, det er sivet ind. Men hvad med landmandsvelfærd, spørger Henning Rasmussen.
- Hvis ikke man giver os rimelige vilkår, kan vi ikke yde det optimale. Og det risikerer i sidste ende at gå ud over både familierne og dyrene på landet. Men det er åbenbart slet ikke et væsentligt tema, slutter Horne-landmanden, der dog kan se frem mod sensommeren, hvor staldene på Rørmosegaard langsomt men sikkert fyldes af nyt griseliv.
